Dette teleselskab har flest fejlopkald

Et enkelt teleselskab klarer sig dårligere end konkurrenterne, når det gælder mobildækning, viser undersøgelse

(Foto: Tariq Mikkel Khan)
(Foto: Tariq Mikkel Khan)

I kølvandet på Erhversstyrelsens undersøgelse af mobildækning, fælder styrelsen en hård dom over Telenor.

Teleoperatøren har nemlig flere fejlopkald end konkurrenterne, lyder konklusionen.

Se også: Dansk telefirma bryder loven: Opbevarer dine data for længe

Dårligere dækning
Erhversstyrelsen har for nyligt været rundt i det danske landskab for at teste mobildækning og mobilhuller på udsatte områder med udgangspunkt i fire mobilnetværk fra Telenor, 3, TDC og Telia.

Undersøgelsen viser, at især Telenor skiller sig ud med dårlig dækning.

- Opgørelsen viser, at der i denne undersøgelse, hvor der er foretaget 1.668 opkald per mobilnet, ikke er nogen stor forskel på de tre af selskabernes fejlniveau. Telenor skiller sig ud med et højere fejlniveau, skriver Erhvervsstyrelsen i rapporten.

3 klarer sig bedst
Mens de tre andre operatører lå på en fejlprocent på omkring de fem procent, trak Telenor gennemsnittet op med fejl på otte procent af opkaldene. I gennemsnit fejlede 5,7 procent af det totale antal opkaldsforsøg svarende til, at 377 forsøg ud af 6.672 forsøg fejlede.

Teleselskabet 3 klarede sig en lille smule bedre end de andre med en fejlprocent på 4,5, mens TDC og Telia havde en fejlprocent på henholdsvis 5,1 og fem procent.

I alt har Erhversstyrelsen besøgt 419 steder for at måle mobildækningen. På fire steder var der slet ingen forbindelse på nogen af de fire netværk uanset mobiltelefon. De fire steder er Hesnæs på Østfalster, Lystlundvej i Herning, Stevns Klint og Teglkås på Bornholm.

Se også: Her virker din mobiltelefon ikke

0 kommentarer
Vis kommentarer