Her er indbrudstyvens favoritter

Når indbrudstyven kommer på besøg, er det ikke tilfældigt, hvad han går efter. En undersøgelse viser, at smykker, ure og kontanter er øverst på ønskelisten

Det er bare surt at komme hjem og opdage, at ham her har været forbi, mens du var på påskeferie. Og det er ekstra surt, hvis du ikke har styr på din indboforsikring. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Det er bare surt at komme hjem og opdage, at ham her har været forbi, mens du var på påskeferie. Og det er ekstra surt, hvis du ikke har styr på din indboforsikring. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Hvis Mads Langfinger kigger forbi dit hjem, mens du nyder påsken under sydlige himmelstrøg eller i sommerhuset, er det ikke på må og få, han lusker rundt i dit hus. Nogle tyvekoster er nemlig i højere kurs end andre, så han ved, hvad han går efter.

Plus Dit hus står pivåbent for tyven

Selvom mange tror, at det elektroniske udstyr er det, der oftest bliver stjålet fra de danske hjem, så viser en undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring og Pension, at tyven helst vil have fingrene i dine smykker, ure og kontanter, når han kommer på uventet besøg. Det betyder ikke, at du bare skal lade dine elektroniske gadgets ligge fremme på bordet, når du ikke hjemme. Din iPad, smartphone og kamera er stadig på top 5 over indbrudstyvens favoritter.

Undgå indbrud
Ifølge Danmarks Statistik havde i alt 43.266 husstande i hele landet indbrud i 2012, og dermed er Danmark stadig det mest indbrudsramte land i Europa. Men der er mange ting, du skal kan gøre for at undgå indbrud i dit hjem.

Plus TV: Sådan sikrer PET-agenten dit hus mod indbrud

Der er ingen grund at friste tyven ved at lade dine værdigenstande ligge fremme, når du ikke er hjemme. Sørg i stedet for at gemme dine smykker i skuffer og kommoder og træk gardinerne for, så tyven ikke kan se din fladskærm igennem vinduet.

Og installer en tyverialarm. Mange indbrudstyve bliver nervøse, når de ser en bolig med tyverialarm. Oftest forsøger de ikke engang at komme ind i boligen, men gør de alligevel, så vil både du og dine naboer blive alarmeret.

Tilmeld dig nabohjælp her, så kan du og dine naboer hjælpe hinanden med holde tyven fra døren

Husk forsikringen
Skulle uheldet alligevel være ude, så er det for sent at få hjælp fra forsikringsselskabet. Sørg derfor for, at du har styr på din indboforsikring, så du er sikret i tilfælde af tyveri og indbrud.

Se også: Så skøre anmeldelser får forsikrings-selskaberne

Indboforsikringen dækker grundlæggende mod brand- og vandskader samt skader efter indbrud eller hærværk. Men der er mange udvidelsesmuligheder.

Er du usikker på, om der er styr på dine forsikringer, så se her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere