Så rig ville du være, hvis du havde investeret i Amazon eller ebay

Twitter er netop gået på børsen. Kan det blive en ny guldgrube på linje med Amazon, ebay og Yahoo?

(Foto: Lærke Posselt)
(Foto: Lærke Posselt)

Med Twitters introduktion på børsen er chancen for et nyt investerinseventyr til stede, hvor man ved et tidligt køb virkelig kan score kassen. Hvis man for eksempel i maj 1997 havde købt aktier for 1.000 dollars i Amazon.com, ville man i dag have aktier til en værdi af intet mindre end 239.045 dollars.

Læs også: Smartphone til under 1.000 kroner

Amazon er da også den absolutte topspringer blandt de tech-firmaer, som analysefirmaet Statista har kigget på i forbindelse med Twitters debut på aktiemarkedet.

(Foto: http://www.statista.com/topics/1272/ipos/chart/1602/internet-ipos/)
(Foto: http://www.statista.com/topics/1272/ipos/chart/1602/internet-ipos/)

Amazon.com er topscorer
Som man kan se på grafikken herover, har det været en yderst givtig handel at være med som tidlig investor, dengang Amazon bare var en online boghandler, fordi de siden har ekspanderet enormt til at være den absolut største online shop med afdelinger i det meste af verden.

Ligeledes har investeringer i ebay, Yahoo, Google og LinkedIn givet væsentlige værdi-forøgelser, ligesom køb af Facebooks aktier alligevel har vist sig at være en god forretning trods de tidlige begyndervanskeligheder.

Læs også: Kan Pebble overhale de store smarture indenom?

Dermed ikke være sagt at alle investeringer i tech-firmaer, der går på børsen, er en stensikker vej til stor rigdom, da der for hver Amazon og ebay er mindst et par stykker, der er gået den helt anden vej.

Om Twitter ender med at blive kategoriseret sammen med Amazon eller de nærmere ender i MySpace-land bliver interessant at følge det kommende stykke tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere