Sådan dækker din forsikring stormskader

Det er sæson for de vilde efterårsstorme, men hvordan er du egentlig dækket, når naturen raser?

Det kan bive en dyr fornøjelse, hvis du ikke har taget højde for vejret, inden efterårsstormen rammer. (Privatfoto)
Det kan bive en dyr fornøjelse, hvis du ikke har taget højde for vejret, inden efterårsstormen rammer. (Privatfoto)

Lige så snart vi har vænnet os til de kolde dage og mørkere morgener, skal vi også forberede os på efterårsstorme og blæst. Hvert år bliver de danske forsikringsselskaber kontaktet af stormtrætte husejere, der står med ødelagte tage, smadrede vinduer og forsvundne trampoliner. En undersøgelse fra Forsikring&Pension viser, at intet mindre end 11 procent af de danske husejere har oplevet stormskader på deres huse.

Ingen dækning for forsvundet trampolinen
Har du været offer for vejrguderne, så kan du hente hjælp fra forsikringsselskabet. Forsikringen dækker stormskader ved vindstød over 17,2 meter per sekund, og med en husforsikring kan du eksempelvis få dækket manglende tagsten og ødelagte tagrender.

Se også: Sådan får du en billigere forsikring

Anderledes ser det dog ud med havestolene og ungernes trampolin. Hverken din indbo- eller husforsikring dækker løse genstande, som står udenfor huset. Så står webergrillen, parasollen eller havestolene dig særligt nært, kan det være en god ide at binde dem fast eller gemme dem i skuret, inden stormen raser.

Hos Forsikringsoplysningen får man også henvendelser fra folk, der har fået naboens havetrampolin ind i udestuen eller bilen. Derfor er det en god idé at fastgøre trampolinen forsvarligt både for din egen og naboernes skyld.

Se også: Mobilsnak bag rattet kan blive dyrere end du tror

Når det går helt galt
Bliver din sofa, gulvtæpper eller tøj ødelagt af vandskader, der er opstået som følge af stormskader, kan du få hjælp gennem indboforsikringen. Det er også under indboforsikringen, du har mulighed for at sikre dig genhusning, hvis stormskaden er så alvorlig, at du ikke kan bo i huset.

Også din bil kan blive genstand for stormskader. Har du ikke mulighed for at parkere din bil sikkert, så bliver kaskoforsikringen din redning, hvis bilen bliver ramt af et træ eller nedfaldne grene.

Ender dit hus som et hul i jorden efter en storm, så bærer du også noget af ansvaret selv. Det er nemlig din pligt at vedligeholde huset, hvis forsikringen skal dække.

Vil du være sikker på, at du har den rigtige dækning? Så indhent forsikringstilbud her

0 kommentarer
Vis kommentarer