Klæd sommerhuset på til vinteren og undgå skader

Sommerhussæsonen er slut, og hvis du vil vende tilbage til en skadesfri sommerbolig, så sørg for at klæde huset på til vinteren

Flere danskere oplever, at deres første opkald går til forsikringsselskaberne, når de vender tilbage til sommerhuset efter en lang vinter. Vil du undgå at ende med vand- og frostskader, så er det tid til at sikre sommerhuset mod vintertruslerne.

Når frosten for alvor har bidt sig fast, er der stor risiko for at ende med frostskader i sommerhuset, hvis du stadig har vand i dine rør. I værste fald kan du risikere, at rørene springer, og du ender med vandskader i hele hytten. Vil du undgå det rene vandland, så sørg for at efterlade sommerhuset uden en dråbe i dine rør.

Se også: Sådan dækker din forsikring stormskader

Ingen forsikring mod frostsprængte rør
Din sommerhusforsikring dækker ikke vandskader, der er opstået på grund af frostsprængte rør. Og det kan være katastrofalt, hvis sommerhuset har stået i vand - eller is - i længere tid. Så medmindre du har tænkt dig at varme sommerhuset op hele vinteren, er det vigtigt at forhindre frostskader. Derfor anbefaler man hos Forsikringsoplysningen, at du lukker for hovedhanen og tømmer anlægget for vand, afmonterer termostatstyrede blandingsbatterier og tømmer dem for vand samt tømmer både toilet og vaskemaskiner for vand.

Se også: Undgå dyre vinterskader på båden

Vil du vide dig helt sikker, når du forlader sommerhuset, så bør du også snuppe stigen og tjekke, om taget er tæt, og tagrenderne er renset.

Se også: Mobilsnak bag rattet kan blive dyrere end du tror

Undgå ubudne gæster
Et tomt sommerhus er tillokkende for dem med lange fingre, og vil du undgå at blive ejer af et indbrudshærget sommerhus, så er der også flere ting, du kan gøre.

Først om fremmest skal du lade være med at friste indbrudstyven. Hvis du er særlig glad for dit fladskærms-tv, så bør du fjerne det fra huset, mens du er væk. På samme måde skal du gennemgå huset for værdier og sikre dig, at alt er aflåst forsvarligt.

Vil du forlade sommerhuset med god samvittighed, så anbefaler Forsikringsoplysningen også, at du fjerner ekstranøgler, trækker gardinerne fra og lader skabene stå åbne, så det er tydeligt, at der ikke er noget at komme efter.

Vil du være sikker på, at du har den rigtige dækning? Så indhent forsikringstilbud hos findforsikring.dk her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere