Køb julegaverne foran brændeovnen

KLUMME: ekstrabladet.dk's ekspert i privatøkonomi giver gode råd om økonomi og deler ud af sine erfaringer

Der er rigtig mange fordele ved at shoppe alle julegaverne hjemme i varmen. (Foto: Colourbox)
Der er rigtig mange fordele ved at shoppe alle julegaverne hjemme i varmen. (Foto: Colourbox)

Den romantiske drøm om julegaveindkøb er en adventssøndag med sne, julemand, kaner og musik leveret fra Frelsens Hær.

Virkeligheden er ofte en helt anden: Regnvejr, i bedste fald snesjap, stressede kunder, børn, der plager og græder, sure forretningsfolk, overophedede dankort og gaver, der bliver købt uden omtanke.

Der er både tid og penge at spare ved at foretage julegaveindkøbene på nettet.

Se også: Få styr på økonomien - én gang for alle

Dansk E-handelsanalyse fra oktober 2013 tyder på, at flere og flere danskere vælger at købe deres julegaver på nettet. Ifølge deres analyse køber hver tredje dansker julegaver på nettet, og hver fjerde af dem køber op mod 80 procent af alle deres julegaver på nettet.

Næsten samtidig lyder der beklagelser fra dansk detailhandel om, at danskerne er for sløve med gaveindkøbene.

Hvad køber vi online og lægger under juletræet?
Ifølge Dansk E-handel er der gaveemner, vi er mere tilbøjelige til at købe på nettet end andre. Vi går på nettet, når vi skal købe:

1. Legetøj til børn

2. Tøj, sko og smykker

3. Software, film, musik, bøger og spil

Se også: Sådan køber du julegaverne på nettet

4. Gavekort til oplevelser, restaurantbesøg m.v.

5. Kosmetik og plejeprodukter

6. Ting til boligen

7. Sports- og fritidsudstyr

Se også: Dårlig økonomi kan give dig stress

Og Dansk E-handel har desuden listet de fem vigtigste årsager til, at vi vælger at sidde hjemme foran brændeovnen med laptop'en i skødet, når vi shopper julegaver til hele familien.

1. Det er tidsbesparende

2. Vi slipper for trængslen i butikkerne op til jul

3. Vi sparer penge

4. Det er lettere at finde de præcise gaveønsker på nettet

5. Vi slipper for besværet med at slæbe pakkerne hjem

Det blev dyrere, end du troede...
Julegaveindkøb på den gammeldags facon er en temmelig tidskrævende aktivitet, og risikoen for, at du kommer til at købe mere og andet end de planlagte gaver, er stor.

Se også: Hjerternes tid er også lommesmerternes tid

Er du stresset, bliver du 'i sidste øjeblik' nemt 'overtalt' til at købe flere og dyrere gaver, end du har planlagt - bare for at få det overstået - og samtidig er der risiko for, at, når nu du er ude at købe gaver, så køber du lige en til dig selv også. Både sidste øjebliks-gaver og selvforkælelsesgaver kan slå bunden ud af ethvert gennemtænkt julebudget.

Internettet er din redning
Vil du både spare tid og penge, er køb på internettet løsningen:

• Du kan gå målrettet efter de gaver, du ønsker at købe

• Gaverne er ofte billigere på nettet, fordi der ikke er udgifter til lokaler, juleudsmykning og ekstra personale

• Du skal ikke stå i lange køer for at komme til betalingskassen

• Du kan handle døgnet rundt - ingen begrænsende åbningstider

• Du bliver ikke fristet af smukke opstillinger af ting, det vil være dejligt at købe lige her og nu

Se også: Bliv dine værste penge-vaner kvit

Tænker du, at det kunne være rart at se og røre ved gaverne, inden du køber dem, kan du tage ud i de fysiske butikker og se, røre og prøve varerne - og så købe dem online.

Valget står mellem voldsom trængsel og alarm, impulsive indkøb med risiko for tomme dankort og punge som resultat - eller et par timer foran computeren med en planlagt gaveliste og et overholdt julebudget. Hvad vælger du?

[[[

(Fotograf: Søren Kristensen, SOLK)

Lone Eriksen, økonomisk coach og indehaver af Primaliva.dk, som indtil november 2013 var www.Styrpaapenge.dk

Lone arbejder med økonomisk udvikling gennem paradigmeskift, fokus på mentale forandringsprocesser og ændring af pengevaner.

Lone har mere end 20 års erfaring både fra bank, kreditforening og ejendomsmægler og har suppleret sine finansielle erfaringer med studier i NLP.

Lone har været selvstændig siden 2010.

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere