Ugen i Aktieland: Dow Jones satte utrolig rekord

Nu er der fysiske beviser på, hvor godt - eller skidt - det egentlig går i aktieverdenen lige nu...

Dow Jones-indekset sluttede rekordhøjt i går - det kan være rigtig godt eller meget skidt... (Foto: AP)
Dow Jones-indekset sluttede rekordhøjt i går - det kan være rigtig godt eller meget skidt... (Foto: AP)

Det mest kendte aktieindeks i verden, amerikanske Dow Jones, sluttede torsdag for første gang nogensinde over et niveau på 16.000. Den nye rekord understreger, hvor godt det ser ud på aktiemarkedet lige nu.

Det nye rekordniveau kommer efter en uge, hvor markedet til tider var lidt slapt i koderne, men der synes at være en stor robusthed lige nu, som presser aktierne op.

Se også: Ugen i Aktieland: Kvinde står bag næste aktiekrak

Det sker samtidig med, at økonomierne fortsat har det svært, og det giver jo både grund til bekymring og optimisme, afhængigt af hvordan man ser på verden. Den bekymrede vil sige, at der er tale om en ballon, der snart sprænger, da aktiemarkedet jo har behov for vækst for, at der er grundlag for en stigning. Derimod vil optimisten juble og argumentere for, at når der så kommer vækst i økonomien, så vil aktierne for alvor sprænge alle rammer og stige til nye højder.

Se også: Ugen i Aktieland: Danske boligejere, så er det nu

Det er kun fremtiden, der kan vise, om det er optimisten eller pessimisten, der har ret.

Mit bud er, at hvis væksten begynder så småt at vise sig i 2014, så vil optimisten få ret, men der er grænser for markedets tro på fremtiden. Børsmarkedet består af hysteriske kællinger, og hvis først stemningen vender, så kan det hurtigt gå den anden vej - det sker dog næppe lige med det samme.

Se også: Ugen i Aktieland: Nu trykker vi bare flere penge

Den helt afgørende grund til, at der er en hånd under markedet, er, at renterne vil blive ved med at være lave i de kommende år. Det har alle verdens centralbanker meldt ud, og derfor kan man ikke placere sine penge i f.eks. banken eller obligationer, og så få noget større afkast.

Det presser pengene over i aktier, og det holder hånden under markedet.

[[[[[

Finansmanden Martin Lykke, der i Danmark er medejer af npinvestor.dk og npforex.com, vil hver uge komme med sine kommentarer til, hvad der sker på aktiemarkedet.

Det sker under overskriften 'Ugen i Aktieland'.

Martin Lykke har de seneste 20 år beskæftiget sig med de finansielle markeder, hvoraf de seneste syv år har været fra verdens finansielle centrum, London. Via npinvestor.dk kan man som aktie-interesseret følge daglige nyheder og som det eneste sted i Danmark gratis se aktiekurser i realtid.

]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere