Her klager vi mest

Danske elektronik- og hvidevarekæder får hvert år hundredvis af klager fra forbrugerne. Men har de dårlige oplevelser overhovedet betydning for, hvor vi handler? Og betyder klagerne overhovedet noget for forhandlerne?

ARGH! L***** virker ikke! Elektronik er noget af det, vi klager allermest over, og kender du ikke købeloven, riskerer du, at du ikke får den service, du er berettiget til. (Foto: Colourbox)
ARGH! L***** virker ikke! Elektronik er noget af det, vi klager allermest over, og kender du ikke købeloven, riskerer du, at du ikke får den service, du er berettiget til. (Foto: Colourbox)

'Elgiganten er Årets Krejler'. 'Fona sælger igen brugt computer som ny'. 'Butikker vildleder om batterier'.

De danske elektronik- og hvidevarekæder får meget opmærksomhed og spalteplads i pressen, og der er sjældent fokus på de gode historier. Artiklerne handler om forbrugere, der bliver udstyret med en 'ny' computer fyldt med private billeder, om dyre tillægsforsikringer, der ikke dækker bedre end indboforsikringen og lidt for kreativ markedsføring. Listen er lang, men fælles for mange af klagerne er en eller anden form for omgåelse af købeloven.

Se også: Elgiganten byttede telefon fem gange - nægtede at give penge retur

Købeloven giver forbrugerne en række rettigheder, når de handler med en erhvervsdrivende. Det gælder alle former for butikker, hvor der foregår salg til private. Men hvorfor er det så primært forhandlere af elektronik, computere, mobiltelefoner og tv, vi hører og læser om? Det er blandt andet, fordi vi forbrugere klager rigtig meget over elektronik.

Kigger man på tallene fra Forbrugerrådet Tænks medlemsservice de sidste to måneder, topper Elgiganten listen over virksomheder, der kommer flest henvendelser om. Herefter kommer Telenor, TDC, Expert, 3 Mobil og Fona. Og på listen over de ti genstande, vi har flest problemer med, finder man ikke overraskende mobiltelefoner, bærbare computere, fladskærms-tv, vaskemaskiner og opvaskemaskiner.

Se også: iPhone-kunder nægtet reparation og ombytning

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gentager mønsteret sig. I kategorierne, der omhandler forbrugerelektronik og hårde hvidevarer, kom der i alt 1.041 henvendelser sidste år. Det er knap en tredjedel af alle oprettede klagesager hos styrelsen.

Butikken har pligt til at løse problemet
Ifølge Forbrugerrådet Tænks seniorjurist Tina Dhanda Kalsi har butikkerne ikke ret til at holde forbrugerne hen med producentens krav og procedurer, når en vare er defekt.

- En forhandler må ikke lade det være op til producenten at bestemme, hvorvidt en vare skal repareres eller udskiftes. Forhandleren har over for forbrugeren pligt til at løse problemet og til at gøre det inden for rimelig tid. Selv om butikken har en underliggende aftale med producenten om garanti eller lignende, skal det ikke gå ud over forbrugeren. Butikken kan ikke afvise forbrugerne eller købe sig længere tid til at reparere en vare, fordi den har en dårlig aftale med sine leverandører, siger hun.

Se også: Vi klager mest over Elgiganten

Midt i alle de kedelige tal skal man naturligvis huske, at danskerne elsker ny elektronik til hjemmet, bilen og sommerhuset. Undersøgelser viser, at vi skifter mobilen ud hvert andet år, og ifølge Danmarks Statistik har 98 procent af de danske hjem mindst én mobiltelefon. 93 procent ejer en pc. Så måske er det slet ikke så mærkeligt, at der kommer mange klager over produkterne.

Forbrugere kender ikke købeloven
Klagerne spænder vidt. Fra de grove sager, hvor gamle computere bliver solgt som nye, til de mindre alvorlige, der kan ligne misforståelser. Mange forbrugere er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet har loven på deres side, når de synes, de har fået en uretfærdig behandling. Her kan forbrugerne for eksempel ringe til Forbrugerrådet Tænks rådgivning og få vejledning i, hvordan de går videre med sagen.

Se også: Forbrugerråd går i kødet på Apple

Det er da også kun cirka halvdelen af os, der kender til de specifikke love i købeloven og ved, hvad vores rettigheder er, hvis pedalen knækker af cyklen dagen efter, vi har købt den. Hele 40 procent af forbrugerne ved ikke, at reklamationsretten gælder i to år, men samtidig tror hele 70 procent, at de har ret til at få pengene tilbage, hvis de fortryder et køb i en fysisk butik, selv om det faktisk bare er en service, forhandleren kan tilbyde. Tallene stammer fra en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2011.

Men en ting er, at vi som forbrugere ikke kender vores rettigheder godt nok. Forhandlerne er faktisk forpligtede til at oplyse om købeloven og reklamationsretten, når forbrugerne henvender sig med en defekt vare.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere