Sådan får du styr på motorcyklen til vinter

Vinterens sjap og kolde vejr får de fleste motorcyklister til at pakke kværnen væk, men lader du ikke vinteren stoppe dig, så husk forsikringen

Det kan være fristende at tage en tur på kværnen, selvom det er blevet vinter. Men tænk dig lige om, før du trækker dyret af stald. (Foto: Thomas Sjørup)
Det kan være fristende at tage en tur på kværnen, selvom det er blevet vinter. Men tænk dig lige om, før du trækker dyret af stald. (Foto: Thomas Sjørup)

Hvis du ikke synes, det er særlig sexet at køre din motorcykel ud af en smattet landevej på en trist og kold regnvejrsdag, så er du ikke den eneste. Det oser ikke ligefrem af hverken maskulinitet eller frihed at sidde på kværnen med klaprende tænder. Den officielle motorcykelsæson sluttede d 30. november, og det betyder også, at din motorcykelforsikring ikke længere gælder.

Ingen hjælp at hente uden vinterdækning
Kan du alligevel ikke holde dig fra en tur på den tohjulede hen over vinteren, så gør du klogest i at tegne en vinterdækning. Får motorcyklen skader, så er der ingen hjælp at hente fra forsikringsselskabet, og det kan blive en dyr fornøjelse. Uden en udvidet forsikring med vinterkørsel, så er der, ifølge Forsikring og Pension, også overhængende risiko for, at du selv kan komme til at betale for en ansvarsskade.

Se også: Undgå at blive ruineret af forsikringsskader

Motorcykler er et attraktivt og værdifuldt stykke legetøj, og det hører ikke til sjældenhederne, at motorcykler bliver stjålet eller udsat for hærværk. Men står du uden forsikring i vintermånederne, kan du få dig dyr overraskelse, hvis du har haft uventede gæster.

Vil du passe på både køretøjet, dig selv og pengepungen, så bør du få styr på vinterdækningen, inden du kaster dig ud på de vinterkolde veje. Oftest dækker vinterkørsel i perioden fra den 1. marts til den 30. november.

Se også: Klæd sommerhuset på til vinteren og undgå skader

Gode råd til vinterklargøring
Holder du en motorcykelfri vinter, så bør du altid foretage en vinterklargøring i forbindelse med vinteropbevaring. Hos Tryg giver kommunikationsdirektør, Steffen Lundgren Kristensen gode råd til, hvordan du kan passe på din motorcykel vinteren over.

• Det er altid en god idé at vaske og pudse motorcyklen grundigt, smøre låse og metal-dele med konserveringsolie samt foretage olieskift. Batteriet bør afmonteres og lades op, og det er klogt at tjekke batteriets tilstand i løbet af vinterperioden eller alternativt benytte en selvregulerende lader.

Se også: Ufattelige erstatningskrav - der gik igennem

• Hvis du ikke har mulighed for indendørs opbevaring er det vigtigt, at motorcyklen stilles et tørt og afskærmet sted. Det er en god idé at benytte en ekstra lås og for at beskytte motorcyklen mod vejr, vind og støv samt uønsket opmærksomhed vil det være klogt at benytte et dækken til dyret.

• Ved udendørs vinteropbevaring bør også bremseklodser tjekkes og holdes rene og tørre gennem hele vinterperioden.

Vil du være sikker på, at du har den rigtige dækning? Så indhent forsikringstilbud hos findforsikring.dk her

0 kommentarer
Vis kommentarer