Så meget kan du spare på de mest populære julegaver

Massive besparelser i vente, hvis du kigger dig for i jagten på årets julegaver - uanset om det er til manden eller konen, børnene eller bedsteforældrene

Uanset om man går ud i julehandlen eller handler online, så er der penge at spare, hvis man kigger sig for. (Foto: Jesper Mortensen)
Uanset om man går ud i julehandlen eller handler online, så er der penge at spare, hvis man kigger sig for. (Foto: Jesper Mortensen)

Julen varer længe, koster mange penge. Det sidste kan dog blive et lidt mindre problem, hvis man kigger sig for, når der skal købes julegaver. Der er således betydelige summer at spare, hvis man kigger sig for.

Det afslører en prissammenligning, som søgePriceRunner har gennemført.

- Der er meget at spare for forbrugerne i årets julehandel. Det gælder virkelig om at sammenligne priser og se sig godt for. En besparelse på 50 procent er ikke unaturligt, og det ses blandt de fleste produkter, forklarer direktør hos PriceRunner, Martin Andersen.

Se også: Tomt under juletræet: Vi vil have gavekort

PriceRunner har spurgt knapt 5500 danskere, hvad de ønsker sig til jul og sammenholdt det med de mest søgte varer på deres side. Det afslører både, hvad der lige nu er mest populært at give som gave, men også hvor mange penge, der er at spare på dem.

Og det er ikke så lidt. På enkelte af varerne er der tale om betragtelige prisforskelle..

- Det bedste råd vi kan give forbrugerne er: brug din sunde fornuft, stol aldrig på det 'bedste' tilbud og sammenlign priserne, siger Martin Andersen, der også påpeger, at priserne konstant ændrer sig, og det ikke nødvendigvis er billigst at købe varen online.

- Det er virkelig tydeligt, at man i år ikke kan sige, at kun online er billigst. Både traditionelle og onlinebutikker har lige mange gode tilbud. Så det gælder om at se sig for.

Se herunder, hvad der, ifølge PriceRunner, lige nu er de mest populære julegaver til ham, hende og børnene, og ikke mindst, hvor meget der kan spares. Ved onlinepriser er der medtaget fragt.













nada

0 kommentarer
Vis kommentarer