Priserne på fast ejendom falder

Priser på huse og lejligheder faldt i september. Ser man over et år, er der dog stadig tale om prisstigninger

Det blev en lille bitte smule billigere at investere i hus og ejerlejlighed i september.

Fra august til september faldt priserne således på enfamiliehuse med 1,1 procent og på ejerlejligheder med 0,5 procent på landsplan, oplyser Danmarks Statistik.

Sammenligner man juli til september med perioden april til juni, faldet huspriserne med 0,5 procent, mens ejerlejligheder steg med 1,3 procent.

Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, som var tinglyst på beregningstidspunktet - det vil sige, at omkring 75 procent af det forventede endelige antal handler er med. Derfor er tallene for de seneste måneder behæftet med usikkerhed, oplyser statistikbanken.

På årsbasis er ejerlejligheder dog samlet steget med 7,8 procent. Prisen for enfamiliehuse steg samtidig med 2,7 procent.

0 kommentarer
Vis kommentarer