Her kan du få erstatning for stormfloden

Stormrådet har i dag afgjort, hvilke områder der har været ramt af en stormflod og derfor kan få erstatning

Bor du i områderne, der er tegnet op med brunt, så kan du med høj sandsynlighed være berettiget til erstaning efter stormfloden (Foto: Stormrådet)
Bor du i områderne, der er tegnet op med brunt, så kan du med høj sandsynlighed være berettiget til erstaning efter stormfloden (Foto: Stormrådet)

Blev du ramt af stormfloden, så skriv gerne en mail til Ekstra Bladet eller sms til 1224 med din historie, nummer og billeder (alm. sms-takst)

Mens forsikringsselskaberne lukker pengekassen i for skaderne efter stormfloden i sidste uge, så rækker Stormrådet nu en hjælpende hånd ud til de mange danskere, der er berørte af vandmassernes indtog i deres boliger.

Stormrådet har nemlig afgjort, at der var tale om en stormflod i sidste uge, da eftervirkningerne fra stormen Bodil resulterede i store stigninger i vandstanden i store dele af landet.

Du kan se i billedet her, om du bor i områderne, som nu officielt blev ramt af en stormflod. Områderne er tegnet op med brunt, og du kan forstørre områder ved at køre musen over.

- Forsikringsselskaberne dækker ikke skader sket af naturkatastrofer, men er man berørt af skaderne og bor i områderne, hvor vi har udpeget, at der var tale om en stormflod, så kan man sagtens ansøge gennem sit forsikringsselskab om at få erstatning fra vores pulje på 300 millioner kroner, siger formanden for Stormrådet, Karen Westerbye-Juhl.

Det blev en stormflod
Karen Westerbye-Juhl forklarer, at Stormrådet har valgt at fastlægge, at så store områder af Danmark blev ramt af stormfloden ud fra en række kriterier.

- Vi har fået målinger fra Kystdirektoratet, som på baggrund af en lang række målinger har sagt, at på de her steder har der været så ekstreme vandstande, at vi kalder det stormflod.

- Og som man kan se på kortet, er det jo et meget stort område af den danske kyststrækning, hvor det er aktuelt, siger formanden for Stormrådet til Ekstra Bladet.

Sådan anmelder du stormflodsskaden
Hvis dit hus blev ramt af stormfloden, kan du søge om erstatning. Det er dog vigtigt, at du gør det inden to måneder, efter skaden har ramt, og at skaderne faktisk er berettiget til udbetaling.

Når du har anmeldt skaderne til dit forsikringsselskab, fungerer selskabet som talerør mellem dig og Stormrådet. Det er nemlig Stormrådet, der i sidste ende kommer til at dække de penge, du eventuelt får for skaderne.

Blev du ramt af stormfloden, så skriv gerne en mail til Ekstra Bladet eller sms til 1224 med din historie, nummer og billeder (alm. sms-takst)

0 kommentarer
Vis kommentarer