Så farlig er julen for dine kæledyr

Når juletravlheden rammer os, og du ikke lige har fokus på dyret, kan det få fatale konsekvenser

Det kan blive dyrt og farligt, hvis du er uopmærksom i juleforberedelserne, og hunden eller katten kommer galt afsted. (Foto: Colourbox)
Det kan blive dyrt og farligt, hvis du er uopmærksom i juleforberedelserne, og hunden eller katten kommer galt afsted. (Foto: Colourbox)

Højt fra træets grønne top, gaveindpakning og julehygge. Julen er familiens tid. Men desværre glemmer vi ofte vores firbenede familiemedlemmer, når den søde juletid er over os. Vi fylder skålene med juleguf som nødder, rosiner og chokolade, mens hjemmet bugner af levende lys og farverigt julepynt. Alt sammen lækkert for os mennesker - men potentielle livsfarer for kære Fido og Misser.

Vil du undgå at tilbringe juleferien hos dyrlægen, bør du derfor tage nogle forholdsregler, inden du overgiver dig helt til juleræset.

Se også: Ufattelige erstatningskrav - der gik igennem

Sonja Karaoglan, landechef for Agria Dyreforsikring Danmark, fortæller:

- Der er nogle nemme forholdsregler, man med fordel kan tage sig, som mindsker antallet af julefarer betydeligt. Vi anbefaler altid at holde sig til elektrisk lys på juletræet, placere blomster som hyacint, mistelten og julestjerne uden for rækkevide, da de er meget giftige, og fortælle børnene, hvad de må og ikke må fodre familiens kæledyr med i den travle juletid.

Farlige fristelser
Noget så uskyldigt som gavepapir og gavebånd kan få alvorlige konsekvenser for de nysgerrige kræ. Det er svært at holde sig fra de mange farverige ting for en legesyg hvalp eller killing – og endnu sværere at lade være med at tygge på det. Men hvis det først kommer ned i tarmen, kan det medføre store skader, som kræver operation hos dyrlægen. Også ben fra fisk, fugle og flæsk kan være en farlig fristelse for en sulten hund eller kat.

Det er de færreste, der har overskud på kontoen efter december måned, og en udgift til dyrlægen kan gøre ekstra ondt i julen, hvis hundesygeforsikringen ikke er på plads. En undersøgelse fra Dansk Kennel Klub viser, at 43 procent af hundeejere med den lovpligtige ansvarsforsikring slet ikke kender til muligheden for en hundesygeforsikring eller ikke har tænkt på det før, det er for sent.

Se også: Sådan dækker din forsikring stormskader

Top 5 julefarer for din hund
1. Mørk chokolade - indeholder teobromin som er giftigt selv i små doser

2. Julesteg og sovs - det store salt- og fedtindhold er svært at fordøje

3. Gavebånd - kan sætte sig fast i tarmen og kræve operation

4. Stearin - forbrændinger, kan sætte sig i pelsen og fare for at dyrene spiser det

5. Juletræet – det kan være fristende at bide i en gren eller julepynt, med risiko for at træet vælter

Top 5 julefarer for din kat
1. Juleblomster - mange blomster indeholder giftstoffer der kan give livstruende nyreskader

2. Gavebånd - kan sætte sig fast i tarmen og kræve operation

Se også: Her er tyvenes favoritter

3. Kølevæske - den søde smag lokker katten men kølevæske er meget giftig og forårsager nyresvigt

4. Levende lys - tiltrækker nemt legesyge katte og kan give slemme forbrændinger

5. Glanskugler - tiltrækker nemt legesyge katte og hvis de er lavet af glas kan det hurtigt gå galt

Kilde: Agria Dyreforsikring

Vil du være sikker på, at du har den rigtige dækning? Så indhent forsikringstilbud hos findforsikring.dk her

0 kommentarer
Vis kommentarer