3 forringer abonnement uden varsel

3 sagde intet til kunden: Men pludselig var prisen på data og telefoni fordoblet

Rasmus Pedersen betegner det som plat og bondefangeri, at 3 uden varsel bare ændrer hans abonnement til noget dårligere. (Foto: Anders Brohus)
Rasmus Pedersen betegner det som plat og bondefangeri, at 3 uden varsel bare ændrer hans abonnement til noget dårligere. (Foto: Anders Brohus)

Rasmus Pedersen er træt af teleselskabet 3.

For lige under et halvt år siden købte han en smartphone hos 3 med en bindingsperiode på et abonnement på et halvt år.

Og i morgen er det halve år udløbet, og han regnede med, at abonnementet blot fortsatte.

Se også: Onfone får bøde på 200.000 kr. for vildledning

– At de vil give mig fri data er fint nok, men i praksis ligegyldigt. På en god måned bruger jeg maksimalt tre GB data, så jeg har rigeligt. Så hvad skal jeg så med fri data, spørger Rasmus Pedersen.

Har du oplevet bøvl og skjulte gebyrer på din mobilregning så tip Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms til 1224 (normal sms-takst)

Til gengæld ville den manglende mulighed for datadeling i det nye abonnement koste Rasmus kassen.

– Så skulle jeg finde et data-abonnement til både min Ipad og min bærbare og det ville koste mig 300 kroner ekstra. Og det gider jeg ikke betale, siger han.

Han kontaktede derfor 3 telefonisk for at få dem til at droppe det nye abonnement, men det var lettere sagt end gjort.

Meget afvisende
– Jeg ringede til 3 og måtte bruge tre timer på at overbevise dem om, at jeg skulle blive på mit abonnement. Først da medarbejderen fik talt med chefen, fik jeg lov til at beholde det. Først var de meget afvisende, men kun fordi jeg var meget vedholdende og insisterede på, at jeg ikke ville skifte, fik jeg lov til at beholde mit abonnement, siger Rasmus Pedersen, der er 36 år og bor i Odense med sin kone.

Se også: Pas på TDC’s Home Trio tilbud

Han føler sig bondefanget af 3, fordi de – helt uden at varsle ham – forsøgte at få ham over på et abonnement, som i praksis ville gøre det langt dyrere for Rasmus Pedersen at benytte sig af data.

– Det er plat, at man ikke får besked om, at de vil ændre abonnementet til en dårligere løsning. Og når så man påpeger, at man ikke har lyst til at skifte abonnement, så gav det også problemer, siger Rasmus Pedersen.

Stine Green Paulsen, der er kommunikationschef i 3, siger, at der er sket en fejl.

– Kunden her har datadeling, og derfor er det en fejl, hvis han automatisk er røget over på det nye abonnement. Han burde have fået et brev eller en e-mail om, at han havde mulighed for at skifte. Det er ikke vores politik at tvinge folk over på et andet abonnement, som de synes er mindre attraktivt. Det skal varsles, så der må være sket en fejl.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere