SKAT forventer også time-lang kø i dag

På trods af tyvstart til adgangen af årsopgørelsen på SKATs hjemmeside, forventer it-direktør Jan Topp også i dag time lange køer på skat.dk

Screendumb af ventetiden på skat.dk klokken 8.21 mandag morgen.
Screendumb af ventetiden på skat.dk klokken 8.21 mandag morgen.

I dag åbner SKAT officielt for adgangen til den foreløbige årsopgørelse, hvor danskerne kan tjekke, om de skylder eller skal have penge tilbage af skatte-far.

Og traditionen tro skaber den store interesse fra danskerne da også store problemer for SKAT’s hjemmeside, hvor ventetiden allerede her til formiddag er time lang.

- Vi regner med, der bliver stor belastning på hjemmesiden i dag. Danskerne er meget interesserede i at tjekke, om de skal have penge tilbage, og vores systemer arbejder på højtryk, fortæller Jan Topp, it-direktør i SKAT

Læs også

Se også: Godt nyt fra Skat: Færre skal betale restskat

Da ekstrabladet.dk klokken 8.21 forsøgte at logge på SKAT.dk, var ventetiden allerede på 1 time og 16 minutter, og det overrasker ikke Jan Topp, der opfordrer danskerne til at slå koldt vand i blodet.

- Vi opfordrer danskerne til at være tålmodige. Vores tyvstart i weekenden betyder, at knap to millioner allerede har været inde og tjekke deres årsopgørelser, så køen vil være mindre end normal, sig IT-direktøren

Han fortæller desuden, at man fra SKATs side har sat en begrænsning i antallet af besøgende af gangen, så køen på SKATs telefonlinjer ikke bliver for lang.

- Hvis køen bliver meget lang, har vi mulighed for at sætte kadencen op, men man må forvente en til to timers ventetider, slutter Jan Topp

Hvor lang tid har du ventet på at få adgang til din årsopgørelse?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere