Udlændinge bag 'børneporno-virus'

Europol har pågrebet 11 personer for at stå bag den 'børneporno-virus', der har inficeret millioner af computere over hele verden

Sådan ser en af de pop-up-vinduer ud, som har ramt mange computere. Her oplyses, at ejeren af computeren bl.a. har downloadet børneporno og skal betale en bøde. I det pågældende tilfælde kunne brugeren også se sig selv filmet på et billede, der blev vist i højre hjørne af computeren. Gerningsmændene truer med at videresende billedet med anmeldelsen, hvis ikke bøden betales hurtigt. (Foto: EB)

Både herhjemme og i udlandet har politiet gennem længere tid jagtet bagmændene til den såkaldte 'børneporno-virus'.

Nu ser det ud til, at spansk politi i samarbejde med Europol har fanget de 11 personer, der står bag den omfattende it-svindel, der har ramt millioner af computere både herhjemme og i udlandet. Det oplyser AP og Aftonbladet.

Bøde for børneporno
Herhjemme hærgede virusen i løbet af efteråret, hvor flere politikredse dagligt kunne melde om to til tre nye tilfælde.

Se også: Pas på falske bøder: Jyder afpresses med børneporno

Virusen viste sig i form af et pop-op-vindue med en påstand om, at den pågældende person havde downloadet børneporno, og at computeren derfor var blevet låst.

Svindlerne, som kunne udgive sig for at være fra 'Politi Kongeriet Danmark', fastfrøs på den måde folks computere og opkrævede en bøde på omkring 100 euro eller i enkelte tilfælde op mod 1000 kroner før, at computeren ville blive låst op igen.

Svindel i 30 lande
Ifølge AP er it-svindlen foregået i over 30 lande - hovedsageligt i Europa - og omfatter millioner af computere. Men nu er 11 personer altså pågrebet - heriblandt en 27-årig russer. Alle er mistænkt for bedrageri, dokumentfalsk og organseret kriminalitet.

Se også: Dankortsvindlere tømmer folks konto

Se også: Udenlandsk bande bag dankortsvindel

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere