Ugen i Aktieland: Vestas-aktionærer venter på USA

Konservative amerikanske politikere kan smadre dine Vestas-investeringer

Det kan blive amerikansk politik, der afgør værdien på Vestasaktier inden længe. (Foto: Carsten Andreasen)
Det kan blive amerikansk politik, der afgør værdien på Vestasaktier inden længe. (Foto: Carsten Andreasen)

De mange danske aktionærer i Vestas håber for tiden på, at de amerikanske politikere fortsætter den nuværende tilskudsordning til produktion af vindmølle-energi, kaldet PTC, hvilket står for Production Tax Credit.

Ordningen står til at udløbe i 2013, men den har eksisteret siden 1992, og er flere gange blevet forlænget, men denne gang er der stor tvivl om, hvorvidt ordningen bliver forlænget, og det begynder at skabe lidt usikkerhed i markedet for Vestas.

Se også: Ugen i Aktieland: Kvinde står bag næste aktiekrak

I en mail til mig har Vestas selv beskrevet ordningen som vital for det amerikanske vindmølle-marked, så derfor kigger investorerne nu mod Cirkus Washington for at se, hvad der sker.

På den korte bane vil det ikke betyde voldsomt, hvis den ikke bliver forlænget, da Vestas er sikret arbejde i USA i et stykke tid frem, men derefter gør det hele markedet mere usikkert.

Det hele bunder i, at de konservative kræfter i USA gerne vil skære ned på de offentlige udgifter, og da USAs olieproduktion er stigende, kan de finansielle høge ikke se, hvorfor man skal støtte dyr vind-energi.

Det samme har været tilfældet i Europa, hvor selv miljøvenlige lande som Tyskland og Danmark har udtrykt sig positivt om at skære i støtten.

Se også: Ugen i Aktieland: Her rammer den næste megakrise

Vestas er som selskab ved at komme på fode igen efter en masse omorganiseringer og nedskæringer, der har været nødvendige for at overleve.

Men nu skal investorerne til at holde øje med de politiske signaler. Der kan komme et politisk gennembrud i USA, hvilket vil være godt for aktien, men amerikanske politikere er meget uforudsigelig, så derfor er det svært at sige, om og hvornår, gennembruddet kan komme.

[[[[[

Finansmanden Martin Lykke, der i Danmark er medejer af npinvestor.dk og npforex.com, vil hver uge komme med sine kommentarer til, hvad der sker på aktiemarkedet.

Det sker under overskriften 'Ugen i Aktieland'.

Martin Lykke har de seneste 20 år beskæftiget sig med de finansielle markeder, hvoraf de seneste syv år har været fra verdens finansielle centrum, London. Via npinvestor.dk kan man som aktie-interesseret følge daglige nyheder og som det eneste sted i Danmark gratis se aktiekurser i realtid.

]]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere