Virksomheders julegave til dig: Større regninger over natten

Flere danske virksomheder hæver priserne på deres varer og ydelser, når kalenderen skifter til 2014

Hvert år sniger virksomheder prisstigninger ind ad bagdøren, mens danskerne fejrer det nye års komme (Foto: POLFOTO)
Hvert år sniger virksomheder prisstigninger ind ad bagdøren, mens danskerne fejrer det nye års komme (Foto: POLFOTO)

Mens danskerne lader champagnepropperne springe natten til 1. januar 2014, bruger mange virksomheder lejligheden til at snige prisstigninger ind ad bagdøren.

Og når hele regnestykket gøres op, kan det ende med at blive en dyr fornøjelse for dig som forbruger, hvis du for eksempel er kunde hos flere af de selskaber, der skruer priserne op i det nye år.

For mens prisstigningerne måske ikke er gigantiske i sig selv, kan det hurtigt blive til mange penge, hvis du ikke ser dig for.

Se også: Glem det: Ikke flere penge næste år

I løbet af 2013 er de samlede priser på mad, tøj, husleje og andre fornødenheder ellers steget historisk langsomt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark de senere måneder har ligget stabilt omkring 0,3 procent, hvilket er rekordlavt. Lav inflation er generelt godt nyt for dig som forbruger, fordi du får flere penge mellem hænderne.

Forventer ikke kundeflugt
Telegiganten TDC er en af de virksomheder, der hæver priserne på en lang række produkter i januar.

- Som markedsleder skal TDC være med til at sikre, at Danmark fortsat er helt fremme, når det gælder teknologisk udvikling i sammenligning med andre lande og markeder. Det kræver, at TDC er lønsomme for at kunne investere i hele Danmarks netværk. For at være lønsomme, er vi nødt til at sætte prisen op på visse af kundernes produkter, skriver TDC om prisstigningerne.

Bankfolk til Nationalbanken: Hold mund

Pressechef Ib Konrad Jensen understreger over for Ritzau Finans, at der da heller ikke er noget spektakulært i prisstigningerne, som nærmest er en fast årlig øvelse.

- Vi gjorde det samme sidste år. Ligesom forsikringsselskaber og andre brancher, så har vi besluttet at hæve priserne fra årsskiftet, så folk ved, hvad de har at forholde sig til. Sidste år så vi ikke stigende kundeafgang som følge af stigningerne, og det venter vi heller ikke, at vi vil i år, siger TDC's pressechef, Ib Konrad Jensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer