SKAT til niårig: Du skylder os to kroner

Luna må til lommerne efter en daler, mener SKAT. Ren 'Ebberød Bank', mener skatteekspert

Luna Schou på møntjagt i sparegrisen efter de to kroner, hun skylder SKAT. (Foto: Ekstra Bladet)
Luna Schou på møntjagt i sparegrisen efter de to kroner, hun skylder SKAT. (Foto: Ekstra Bladet)

SKAT meddelte omkring middagstid torsdag, at de havde sendt 110.000 årsopgørelser ud til børn ved en fejl.

Se også: SKAT i børne-brøler

Fejlen bestod i, at årsopgørelsen også var sendt til børn, som har modtaget det normale børnebidrag - som der ikke skal betales skat af. Normal procedure er, at der kun dannes en årsopgørelse til barnet, hvis børnebidraget er over normalbidraget.



Opslag af SKAT.


Det er altså skattebreve med overskriften 'Du skal hverken betale mere eller have penge tilbage', der er sendt ud ved en fejl.

Men også forældre med skyldende børn undrer sig over det fem sider lange brev fordelt på tre stykker papir.

- Det er jo fuldstændig vanvittigt. Jeg har ikke svaret på, hvad man ellers skal gøre, men der burde være en eller anden form for filter. Og beløbet bliver jo alligevel indregnet næste år, lyder det undrende fra Henrik Schou, hvis niårige datter Luna skylder SKAT to kroner.

- Min far kaldte på mig og sagde, at der var noget meget alvorligt, vi skulle snakke om. Jeg var lige ved at græde, men da jeg hørte, det kun drejede sig om to kroner, blev jeg glad igen, fortæller Luna til Ekstra Bladet.

Niårige Luna: Det er mærkeligt
Hun bryder sig ikke om at skylde penge væk.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skylder dem penge. Det er mærkeligt.

Hun er da også allerede gældfri igen.

- Jeg gik ind på mit værelse og fandt pengene i min sparegris og gav dem til far, siger Luna Schou.

Ren Ebberød Bank
Skatteekspert Torben Bagge fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen er dybt forundret over SKAT's fremgangsmåde.

- Det er det rene Ebberød Bank at opkræve beløb i den størrelsesorden. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning giver det ingen, når beløb og administrationsomkostninger overstiger det opkrævede beløb, Det er ren galimatias, siger Torben Bagge til Ekstra Bladet.

Han foreslår, at man begynder at overvejer en nedre grænse på 100 eller 500 kroner.

Se også: SKAT i børne-brøler

Flere undrer sig
Også flere af Ekstra Bladets følgere på Facebook undrer sig. Jannice Hansen skriver:

'Viktoria på 13 år har lige fået hendes årsopgørelse fra Skat. Hun skylder dem 1,-, hvis hun ikke vælger at bruge det vedlagte girokort, bliver de indregnet PLUS et procenttillæg i hendes forskudsskat i 2015!!!! Damn! Så må vi hellere få betalt, så der ikke går total 'Amalie' i den for den unge dame..........'

Og Sarah Lis Ridderstrøm skriver:

'Mine døtre på 6 og 9 år har begge modtaget årsopgørelse, men jeg har kunne tyde mig frem til at det er fordi de begge har en pondus konto med lidt penge på, og deraf har de så fået en renteindtægt på hele 2 kr.... den står oplyst på deres årsopgørelse inkl. deres personfradrag samt hvor mange procent de skal betale i kirkeskat, kommuneskat, sundhedsbidrag samt bundskat.....'

Begge kommentarer er skrevet i følgende tråd på Facebook, da Ekstra Bladets skrev om fejlen med det 110.000 forkerte årsopgørelser:





SKAT ville torsdag ikke udtale sig til Ekstra Bladet om årsopgørelser til børn. Kun en enkelt skriftlig udtalelse om de 110.000 fejlagtige årsopgørelser blev det til. Den kan du læse her.

Du kan læse mere om dit barns skatteforhold på SKATs egen hjemmeside.

Hvad synes du? Skal SKAT indkræve selv de mindste beløb, eller bør der være en nedre grænse?

0 kommentarer
Vis kommentarer