Forsikring: Kunderne gider ikke Tryg

Kunderne er vrede over prisernes himmelflugt hos Tryg Forsikring - det ligner udviklingen i Danske Bank, mener ekspert

DIN MENING: Tror du på, at Tryg holder op med at hæve priserne vildt? Skriv din kommentar under artiklen

Mens de andre forsikringsselskaber har massiv fremgang i kundernes tilfredshed, så stejler kunderne hos Tryg, afslører Berlingske i dag.

Kundernes loyalitet går - som det eneste sted - tilbage hos Tryg, der heller ikke har specielt god medvind, når der måles på kundernes tilfredshed med selskabet, viser en ny imageundersøgelse.

Forklaringen er ifølge avisen, at Tryg har skruet så voldsomt op for priserne - og at selskabets nye direktør Morten Hübbe har mere travlt med at gøre sine aktionærer glade end at pleje kunderne:

- Der kommer en ny mand til, og han varsler nogle initiativer, som klart har en interesse for aktionærerne, siger ekspert i kunderelationer, Mikkel Korntved fra Loyalty Group, til Berlingske.

- Og det er klart, at hvis man har et for ensidigt fokus på sine ejere, sker det ofte på bekostning af kunderne.

Se også: Kæmpede 13 år med Tryg - nu er sagen forældet

- For så træffer man en række ikke så kunderelevante beslutninger, som for eksempel at hæve præmierne eller reducere service, eller hvad det kan være. Det vil utvivlsomt kunne være med til at præge billedet, ligesom Danske Bank har haft en deroute på sit image og loyalitet, mener Mikkel Korntved.

Hos Tryg forsvarer direktør Morten Hübbe tilbagegangen med, at de massive prisstigninger 'har været nødvendigt for at sikre en bæredygtig balance mellem risiko og pris.' Men han tror også, at kunderne nok snart bliver glade igen:

- Vi glæder os nu over, at perioden med generelle prisstigninger er overstået.

Se også: Hæver prisen - og tjener milliarder på din forsikring

- I vores møde med kunderne vil vi levere den højeste kvalitet og vinde pladsen tilbage som det af de store selskaber med den højeste kundetilfredshed, siger Morten Hübbe.

DIN MENING: Tror du på, at Tryg holder op med at hæve priserne vildt? Skriv din kommentar under artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere