Beholder 'danske' efter brud på danske værdier

Danske Banks konstituerede topchef, Jesper Nielsen, har intet problem med, at hans bank fortsat hedder 'danske', selvom sagen om hvidvask i Estland ikke ligefrem udstråler traditionelle danske værdier

Danske Banks regnskab overrasker ekspert. Her kan du høre hvorfor.

Danske Bank har med hvidvasksagen forbrudt sig mod traditionelle danske værdier, lød det i går fra flere danskere, som Ekstra Bladet i går talte med på gaden i Roskilde. Og derfor lød opfordringen:

Skift navn!

Det kommer imidlertid ikke til at ske, slår Danske Banks konstituerede topchef Jesper Nielsen fast over for Ekstra Bladet.

- I hvor høj grad mener I, at I fortsat kan bruge ordet 'danske' i jeres navn?

- Det føler vi ikke, at vi har nogen problemer med. Overhovedet, siger topchefen i forbindelse med fremlæggelsen af bankens regnskab for 2018.

- Det er faktisk stadig sådan, at lige omkring hver fjerde dansker er kunde i banken, og vi har en kæmpe del af det danske erhvervsliv. Jeg føler, at vi stadig lever op til at være en bank for danskerne og danske virksomheder. Det har jeg ingen problemer med.

Se også: Kan Danske Bank beholde danske?

Danske Banks konstituerede topchef, Jesper Nielsen (th.), mener sagtens, at Danske Bank kan kalde sig 'danske' fremover, selvom hvidvaskskandalen har plettet Danmarks ry i udlandet, og selvom banken ikke har levet op til traditionelle danske værdier som eksempelvis tillid. Foto: Jonas Olufson
Danske Banks konstituerede topchef, Jesper Nielsen (th.), mener sagtens, at Danske Bank kan kalde sig 'danske' fremover, selvom hvidvaskskandalen har plettet Danmarks ry i udlandet, og selvom banken ikke har levet op til traditionelle danske værdier som eksempelvis tillid. Foto: Jonas Olufson

Gavnligt med nyt navn
Det har Enhedslisten finansordfører, Pelle Dragsted, derimod.

- Det ville være rart, hvis Danske Bank ikke kan forveksles med en offentlig bank, hvor det oplagte navn ville være Danske Bank. Så jeg synes, at det ville være gavnligt, hvis Danske Bank fik et navn, der i mindre grad relaterer dem til hele den danske befolkning. Jeg tror egentlig, at der er mange mennesker, der ikke mener, at de har levet op til den forventning, der ligger i det navn, sagde han i går til Ekstra Bladet.

I en afstemning blandt 11.400 læsere af Ekstra Bladets svarede 49 procent, at de mente, at det var på plads med et navneskifte, da banken ikke lever op til de danske værdier.

Jesper Nielsen erkender da også, at sagen i Estland ikke ligefrem har pyntet på bankens omdømme.

- Hele den her sag har haft en stor effekt på vores image, på samfundets syn på os og på kundetilfredsheden. Og det forstår vi godt, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at vi har en kæmpe opgave foran os med at genvinde kundernes tillid, men også med at overbevise samfundet omkring os om, at vi står et helt andet sted i dag, end vi gjorde, da de her ting fandt sted i vores estiske forretning.

Se også: Borgen forlader Danske Bank med tocifret millionbeløb

Farvel til 11.000 kunder
Alt i alt har 11.000 kunder forladt banken i løbet af 2018 – størstedelen i fjerde kvartal efter banken offentliggjorde sin egen undersøgelse af sagen i Estland.

Redegørelsen viste, at 1500 milliarder kroner er strømmet gennem Danske Banks filial i Estland fra 2007 til 2015. Størstedelen af transaktionerne betegnes som værende mistænkelige.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se at få skiftet navn

 

Boie

73 år

Roskilde

- Synes du, at Danske Bank har repræsenteret danske værdier?

- Nej, det gør de ikke. De repræsenterer kun kapitalisme. Stod det til mig, lod man bankerne og forsikringsselskaberne nationalisere.

- Bør den skifte navn?

- Ja, de kan godt se at få skiftet navn. De kan kalde sig Estisk Bank i stedet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skal se at få rettet op

 

Mette Evart

50 år

Roskilde

- Synes du, at Danske Bank har repræsenteret danske værdier?

- Deres hensigt er at repræsentere danske værdier. Jeg tror grundlæggende på, at folk er gode, men sådan er det åbenbart ikke altid.

- Bør den skifte navn?

- Nej, det behøver de ikke. Men det er klart, at de skal se at få rettet op.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bør leve op til navnet

 

Jens Dahlin

75 år

Stenløse

- Synes du, at Danske Bank har repræsenteret danske værdier?

- Når banken har det navn, bør den også leve op til det. Det har den ikke gjort.

- Bør den skifte navn?

- Nej, det kommer man ikke langt med.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lever ikke op til ordet dansk

 

Egon Thaysen

69 år

Roskilde

- Synes du, at Danske Bank har repræsenteret danske værdier?

- De lever ikke op til danske værdier, og de har i den grad noget at arbejde med.

- Bør den skifte navn?

- De lever i hvert fald ikke op til ordet dansk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Uanstændigt

 

Lone Lamp Møller

56 år

Roskilde

- Synes du, at Danske Bank har repræsenteret danske værdier?

- Nej, det gør de ikke. Personligt synes jeg, at det er uanstændigt, hvad der er sket.

- Bør den skifte navn?

- Det løser ikke problemet, at de skifter navn.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ændrer ikke noget

 

Mogens Rasmussen

68 år

Roskilde

- Synes du, at Danske Bank har repræsenteret danske værdier?

- Nej.

- Bør den skifte navn?

- Det behøver de ikke. Det ændrer ikke noget, at de skifter navn.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Synd for medarbejderne

 

Celina Dreisig

27 år

Frederik Hedetoft

28 år

Roskilde

- Synes du, at Danske Bank har repræsenteret danske værdier?

- Det er nogle få mennesker, der har gjort noget forkert. Det er mest synd for medarbejderne, at de skal forsvare, hvad deres ledelse har lavet.

- Bør den skifte navn?

- De må selv styre, hvad de hedder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Skal kontrollere sine afdelinger

 

Peter Sloth

45 år

Roskilde

- Synes du, at Danske Bank har repræsenteret danske værdier?

- For det meste ja. Jeg vil sige 99,9 procent. Men de skal være bedre til at kontrollere de forskellige afdelinger.

- Bør den skifte navn?

- Det er en estisk afdeling, der har været problemet, så de skal fortsætte med at hedde Danske Bank.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere