Køb dit eget fredede slot

Det fredede lystslot Marienlyst Slot i hjertet af Helsingør, hvis ældste dele er fra 1500-tallet, og senest er udvidet i slutningen af 1700-tallet, skal nu sættes til salg i et offentligt udbud

Det kan blive dit (Foto: Kim Agersten)
Det kan blive dit (Foto: Kim Agersten)

Det fredede lystslot Marienlyst Slot i hjertet af Helsingør, hvis ældste dele er fra 1500-tallet, og senest er udvidet i slutningen af 1700-tallet, skal nu sættes til salg i et offentligt udbud. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Beslutningen blev truffet i aftes af et flertal i økonomiudvalget i Helsingør Kommune. Det er Venstre, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der indstiller beslutningen til godkendelse på det kommende byrådsmøde.

Hvis du vil være slots-ejer, så skal kassen være i orden. Men du behøver ikke tænke på hussvamp lige i starten, for skatteyderne har lige smidt 30 millioner kroner i en renovering for at bremse dette.

Den konservative Per Tærsbøl ville på mødes i aftes give en gruppe, hvor mange lokale kulturpersonligheder deltager, 'Marienlyst Slots Venner' et halvt år til at komme med deres forslag til, hvordan det tidligere kommunale museum kunne drives videre i en anden form. Men det forslag var der ikke flertal for.

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) har tidligere oplyst til Frederiksborg Amts Avis, at potentielle købere tidligere er kommet med seriøse tilbud.

Men det er jo bare at byde over.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere