Du kan sagtens købe Anholt

Er du ved muffen, er der intet i vejen for, at du køber din egen ø, men kommunen kan finde på at blande sig for at få skat i kassen

Anholt: En perle i Kattegat, der kan blive din, hvis du har penge nok. (Foto: Ekstra Bladet)
Anholt: En perle i Kattegat, der kan blive din, hvis du har penge nok. (Foto: Ekstra Bladet)

Har du adgang til ubegrænsede mængder af penge, er der intet i vejen for, at du for eksempel køber alle boliger på Anholt, hvor du i øjeblikket kan købe samtlige udbudte villaer og ejerlejligheder til godt 67 millioner kroner. Det er i hvert fald prisen ifølge den offentlige vurdering.

LÆS OGSÅ:

Se også: Så meget koster din by

- Det er en interessant tanke, og man kan sagtens forestille sig velhavere, der kunne tænke sig at have en privat ø. De findes jo i forvejen, siger Claus Rohde, lektor på Aarhus Universitet, til ekstrabladet.dk.

For eksempel ejer rigmanden Christian Kjær en tredjedel af øen Venø og den caribiske ø Great St. James.

Boligerne må ikke forfalde
Når du beslutter dig for, hvilken ø eller by, du vil købe, kan der dog være nogle begrænsninger i forbindelse med for eksempel beboelse af husene, som kommunerne kan blande sig i, forklarer Claus Rohde.

Køber du for eksempel helårshuse og lejligheder kan kommunen i mange tilfælde kræve, at de fortsat anvendes som helårsbeboelse, det vil sige ikke som sommerhuse eller stå tomme. Kommunen kan have en interesse i at kræve fortsat beboelse af husene, for ikke-beboede huse betyder ingen kommuneskat. Kommunen kan i så fald tvangsudleje dine boliger.

Kommunen skal sige ja til nedrivning
Har du tænkt dig at leje alle boligerne ud, er kravet til boligernes helårsstatus opretholdt.

Hvis du tænker på at lave alle Anholts boliger om til sommerhuse, så du får din helt egen ferie-ø, skal kommunen også ind over. Sommerhusene giver nemlig ikke ligeså megen skat i kommunekassen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Find din perfekte ø

Huse, der har status af landbrugsejendom, stiller typisk også nogle krav til beboelse.

Hvis du påtænker at rive samtlige boliger ned på for eksempel Anholt, skal du også bruge kommunens samtykke.

Kunne du finde på at købe en ø?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen