Se hvad energiaftalen kan betyde for dig

Den nye energiaftale betyder en ekstraregning til danskerne. Spørgsmålet er, hvor stor den bliver

Der er to gode grunde til at holde øje med forhandlingerne om en ny energiaftale på Christiansborg, som er på vej ind i en afgørende fase:

  • For det første vil aftalen betyde en ekstra energiregning til danskerne. Spørgsmålet er lige nu, hvor stor den regning bliver i kroner og øre.
  • For det andet giver forhandlingerne et fingerpeg om, hvordan Venstre vil føre oppositionspolitik. Det kan få betydning for den stribe af reformer på skat, kontanthjælp, fleksjob og førtidspension, som regeringen vil forsøge at få på plads i 2012.
  • Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) indledte før jul forhandlingerne om en energiaftale ved at fremlægge regeringens energiudspil "Vores energi".
  • Målet med udspillet er at gøre Danmark uafhængig af olie, kul og gas i 2050. Allerede i 2020 vil regeringen nå et mål om 36,2 procent vedvarende energi i Danmark.
  • Regeringens oprindelige udspil ville koste forbrugere og virksomheder 5,65 milliarder kroner ekstra i 2020. Penge, som skal bruges i investeringer i vedvarende energi.
  • For de danske husholdninger vil regeringens oprindelige energiudspil betyde en ekstraregning på gennemsnitligt 1700 kroner årligt i 2020, fordi strøm og el bliver dyrere, lød vurderingen fra regeringen.
  • Venstre og De Konservative har dog blankt afvist regeringens udspil, som man mener er for dyrt for forbrugere og virksomheder. Derfor har regeringen i to omgange kommet med udspil, som er billigere.
  • For to uger siden afviste V, K og DF dog en revideret udgave af "Vores energi", hvor omkostningerne i 2020 på 5,6 milliarder kroner var beskåret med 950 millioner kroner - ikke mindst takket være besparelser hos Energinet.dk.
  • Siden er dialogen foregået bag lukkede døre, indtil Ritzau fredag erfarede, at regeringen har skåret yderligere 750 millioner kroner af udspillet for at få Venstre med. Hovedparten af besparelserne findes ved effektiviseringer i elsektoren.
  • Selvom regeringen dermed har skåret 1,7 milliarder kroner af sit oprindelige udspil, så det nu kun lyder på 3,9 milliarder kroner, står Venstre fast på sine krav. Aftalen vil nemlig stadig koste danske arbejdspladser, lyder det fra Venstre.
  • Erhvervslivet har dog erklæret sig parat til at acceptere regeringens udspil. Men det er vigtigt, at aftalen bliver indfaset over længere tid, og at aftalen bliver bred, så virksomhederne har sikkerhed for, at investeringer i mere energirigtige løsninger ikke er spildt, lyder det fra Dansk Erhverv.
  • VKO-partierne har sat et loft for udgifterne på 3,6 milliarder kroner i 2020 uden den såkaldte NOx-afgift til 600 millioner. Det vil sige netto højst 3 milliarder kroner. Og det tal holder man fast i, lyder det fra Venstre.
  • Oven i det har Venstre i 11. time lagt et nyt krav på bordet. Det store oppositionsparti kræver nu, at regeringen ud over at skære i omkostningerne skal skære i målsætningerne for aftalen.
  • Venstre vil have regeringen til at opgive målet om, at Danmark allerede i 2020 skal nå 36,2 procent vedvarende energi i Danmark. Det mål skal reduceres til 33 procent, mener Venstre. Partiet henviser til, at Danmark i EU kun er forpligtet til at nå 30 procent om otte år.
0 kommentarer
Vis kommentarer