Her kan du sælge din bolig

Der er allerede klare tegn på, hvor det er populært at søge bolig i 2012 - se her, om dit hus ligger i et populært område

Der er de populære steder at søge bolig - og så er der de mindre populære. Se her, hvor dit hus ligger. (Foto: Colourbox)
Der er de populære steder at søge bolig - og så er der de mindre populære. Se her, hvor dit hus ligger. (Foto: Colourbox)

Boligsøgerne er ved at vågne af vinterhien. Landets boligsider har i januar mærket en stigning i søgninger i forhold til december, og foråret plejer at komme med det store ryk i boligkøb.

Men det er langt fra i alle områder og kommuner, at de boligsøgende er lige ivrige. Der er nemlig ganske klare tegn på, hvor det er populært at bo, og hvor danskerne ikke har lyst til at bo. Det oplyser boligsiden boliga.dk, der har opgjort sine besøg for årets første måned.

Se også: Huspriser dykker fortsat kraftigt

Måske ikke så overraskende er det Frederiksberg og Vesterbro, der er de allermest sete annoncer på sitet. Boliger på Frederiksberg C er den klare topscorer, når kunderne klikker på boliger til salg. København K - centrumområdet i landets hovedstad - følger godt med, og det samme gør Vesterbro i København.

Storbyerne hitter
Og de tre populære områder er formentlig med til at gøre Region Hovedstaden til det mest boligsøgte område i januar. En tendens, der ifølge boliga.dk ser ud til at fortsætte året ud. Som de forrige år.

Se også: Her får du et palads for to millioner

I Midtjylland er det også storbyerne, der trækker. Århus er den ubestridt mest populære by at søge bolig i, hvis man ønsker at træde sine sko i det jyske. Uanset om man helst vil bo i lejlighed eller have en have. Odense, Aalborg og Roskilde er andre større byer, der er populære hos de boligsøgende.

Småbyer på Lolland, i Vestjylland og Nordvestjylland er der til gengæld nærmest ingen, der orker at lede efter hus i. Er man boligsælger i en af de byer, må man kigge langt efter interesserede købere.

Nexø på Bornholm er bestemt heller ikke der, de fleste danskere drømmer om at flytte hen.

Se i listen til højre, hvor det er mest populært at lede efter bolig.

0 kommentarer
Vis kommentarer