Økonomi-ekspert: Statens ansvar at fjerne 'de sorte pletter'

Kunderne kommer til at betale, hvis realkreditinstitutterne låner penge til huskøb i yderområderne, mener ekspert

På alle de lyserøde pletter er realkreditinstitutterne 'ekstra forsigtige'. Det er statens ansvar, hvis det skal ændres, siger en økonomiekspert. (Foto: Googlemaps og Realkreditrådet)
På alle de lyserøde pletter er realkreditinstitutterne 'ekstra forsigtige'. Det er statens ansvar, hvis det skal ændres, siger en økonomiekspert. (Foto: Googlemaps og Realkreditrådet)

- Det har været sådan i flere år. Hvis beliggenheden er dårlig, vil realkreditinstitutterne ikke låne dig penge til et hus.

Så klar er beskeden fra Lone Eriksen. Hun har tidligere selv været ansat som vurderingsdame i BRF, så hun ved, hvad hun taler om. I dag er hun uafhængig som selvstændig privatøkonomi-ekspert og ser en del kunder, der får nej til at købe hus på grund af beliggenheden.

- Det er egentlig meget forståeligt, hvorfor realkreditinstitutterne ikke vil låne til de usikre handeler. Hvis huset går på tvang, så er det dem, der skal overtage det. Og kan de ikke sælge, bliver det dyrt, så afholder de alle udgifter. Så kommer de andre kunder til at betale, siger hun til ekstrabladet.dk.

Se også: Her vil realkreditinstitutterne nødigst låne dig penge

Hun husker, hvordan hvordan der blev ramaskrig blandt kunderne i realkreditinstitutterne for et par år siden, fordi bidragsatsen steg.

Motorvej, jernbane, vindmøller og højspænding
Lone Eriksen afviser, at realkreditinstitutterne tjener fede penge og bare vil score kassen uden at risikere noget.

- Det passer ikke. De bløder i øjeblikket på grund af de mange tvangsauktioner. Har de lånt halvanden million ud og må sælge på tvang for 800.000, har de jo tabt en formue. De taber penge for hvert eneste hus, der går på tvang, og der er mange for øjeblikket. Derfor er det egentlig godt for deres øvrige kunder, at de siger nej til at finansiere huse, som ikke er til at sælge igen.

Se også: De bestemmer hvor vi skal bo

De fire parametre, som i hvert fald BRF regner ud fra er kreditværdighed, rådighedsbeløb, husets stand og husets beliggenhed. Derfor kan man godt blive afvist, selvom man er en god betaler med et pænt rådighedsbeløb, hvis man vil købe et hus tæt på en motorvej, en jernbane, en vindmølle eller højspændingsledninger, forklarer hun.

- Sådan har det ikke altid været, men efter krisen satte ind i 2008 har realkreditinstitutterne været ekstra forsigtige. Og nu er det de parametere, som de vurderer efter, siger hun.

Se også: Her må du ikke låne til huskøb

Få små tab
Også Jan Knøsgaard, der er vicedirektør i Realkreditrådet, undrer sig over den voldsomme postyr over, at realkreditinstitutterne ikke vil låne penge til yderområderne i Danmark.

- Man får indtryk af, at realkreditinstitutterne tidligere har accepteret tab på nogle udlån. Men kernen i hele systemet er og har hele tiden været – uanset at der er sket nogle strukturelle ændringer – at man skal have så små tab på udlån som muligt. Det er for, at kunderne kan få nogle lave renter, og det er derfor de er så eftertragtede - fordi det er det bedste lån man kan få, siger han til ekstrabladet.dk.

Se også: Borgmester: Boykot BRFkredit

Skidt for de få
Lone Eriksen kan dog sagtens se problemet for de mennesker, der enten gerne vil flytte til yderområderne, eller dem, som allerede bor der og gerne vil sælge.

- Man holder folk fast i deres liv der og giver dem ikke mulkighed for at komme videre. Det er skidt, hvis man skal på plejehjem eller skal skilles og ikke kan få solgt sit hus. Så kan man blive fanget på Årø eller et andet sted, hvor ingen kan få lov at købe. Man skaber reservater på den måde, og det er et ptoblem, siger hun.

Hun mener, at den eneste holdbare løsning er at lave en statsgaranti.

- Man får aldrig frivilligt realkreditinstitutterne til at stille garanti. Så må staten stille garanti og betale, hvis det hele går galt, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer