Drømmevillaer, du lige netop ikke har råd til

Kigger du altid misundeligt i boligannoncerne efter de huse, du netop ikke har råd til? Vi har samlet en liste her

Prisklassen på et hus som fodboldspilleren og forretningsmanden Michael Laudrups tidligere bolig er formentlig et luftkastel for de fleste boligsøgende danskere. Læs i artiklen om, hvilke huse, du lige netop ikke har råd til. (Foto Ivan Eltoft Nielsen
Prisklassen på et hus som fodboldspilleren og forretningsmanden Michael Laudrups tidligere bolig er formentlig et luftkastel for de fleste boligsøgende danskere. Læs i artiklen om, hvilke huse, du lige netop ikke har råd til. (Foto Ivan Eltoft Nielsen

Er du boligmasochist?

Så vidt vides eksisterer begrebet ikke i Nudansk Ordbog, men det passer meget godt som betegnelse på de boligsøgende danskere, som altid kigger på boliger, de lige netop ikke har råd til:

Det er dig, der allerhøjst kan låne penge til et hus til 3 millioner kroner, men alligevel sniger dig ind og kigger på villaer i postnumre som 2900 Hellerup, hvor et skur koster 3 millioner plus.

ekstrabladet.dk har fået boligsiden Boliga til at trække villaer ud af deres database, som du lige netop ikke har råd til, i Danmarks fem regioner.

Drop Roskilde, og flyt til Hørsholm
Her er fem drømmehuse i hver region fordelt på fem priskategorier: De lidt for dyre villaer til dig, der kan købe hus for 1 million, 2 millioner og så videre op til 5 millioner.

Det er lidt ondt, men på den anden side har du så mulighed for at afstemme forventningerne, når du eksempelvis lige netop ikke har råd til Roskilde-villaen i Region Sjælland, der koster lidt mere end rådighedsbeløbet 4 millioner kroner. Drømmekassen, der ligger i 'det populære konge/dronninge kvarter kun få minutters gang fra Roskilde centrum' og er 147 kvadratmeter, kan du ikke få medmindre du forstår at forhandle prisen ned.

LÆS OGSÅ:

Se også: Så meget koster din by

3 millioner? For lidt til Sorø
Men har du 4 millioner kan du glæde dig over, at du kan købe et hus fra priskategorien, som boligjægere med maksimum 3 millioner kroner kun kan drømme om.

Her udbydes blandt andet et hus på en af Sorøs allermest attraktive adresser med 'fantastisk udsigt over Tuelsø og landskabet' - en perle for naturelskere, mener ejendomsmægleren. For kun 3,2 millioner kroner byder ejendommen på hele 220 kvadratmeter bolig og knap 1000 kvadratmeter grund.

I samme priskategori findes en drømmevilla i rigmandsflækken, Hørsholm. For 3,195 millioner kroner får du lidt færre kvadratmeter end i Sorø - 140 af slagsen - og havbrisen kan højst anes, selv om villaen ikke ligger langt fra havn og strand i både Rungsted Kyst og Vedbæk. Til gengæld er området et af Danmarks mest eftertragtede, hvor du kan dele postnummer med nogle af Danmarks velhavere.

Vestbyens flotteste villa
Drømmer du om en supervilla i Nordjylland, men kan kun presse 4 millioner kroner, er 'Vestbyens flotteste villa' en af dem, du formentlig sidder og savler over, når du lige tjekker nettet for eventuelle prisnedslag. I øjeblikket koster den 160 kvadratmeter store kasse 4,195 millioner kroner.

Huset er ifølge ejendomsmægleren ' totalmoderniseret fra kælder til kvist i kvalitetsmaterialer' og har en grund på mere end 1000 kvadratmeter.

Aalborg-villaen ligger 'lige på kanten af Hasseris og med gåafstand til centrum, lystbådehavnen, friluftsbadet og Haraldslund som byder på stor svømmehal og for eksempel fitnesscenter'.

LÆS OGSÅ:

Se også: Boligkrisens vindere og tabere

Køb fire villaer for 5 mio
Går grænsen ved 5 millioner, kan du næsten købe hus et stenkast fra for eksempel Mærsk McKinney Møller i det fashionable Charlottenlund nord for København. Huset på den attraktive adresse er en 'gedigen villa med mange muligheder', skriver mægleren blandt andet om de få kvadratmeter, du får her for 5,25 millioner kroner. 89 kvadratmeter skal du presse dig sammen på, men til gengæld ligger den i et stille og roligt kvarter tæt på indkøb, skoler, rideskole, Dyrehaven og Bellevue Strand'.

LÆS OGSÅ:

Se også: Ansatte var trætte af Fogs tv-optræden

Hvis hverken bank eller realkreditinstitut er til at presse, kan du søge trøst ved at vide, at du med dine 5 millioner kroner kan købe fire af de huse som boligsøgende med 1 million kroner lige netop ikke har råd til. Vælger du en villa i Smørum, en i Kirke Hyllinge, en i Rynkeby og en i Horsens har du 325.000 kroner til overs til snold, og du kan se dig selv som indehaver af 560 boligkvadratmeter spredt rundt omkring i fire af landets fem regioner.

Se hvilke boliger, du lige netop ikke har råd til, i skemaet over artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer