Godt nyt til oversvømmede boligejere

Selvom forsikringsselskaberne giver oversvømmelsesramte en lang næse, så redder Stormrådets millioner privatøkonomien for langt, langt de fleste ofre for vandmasserne

Vandmasserne har overtager mange villaveje. (Foto: Læsefoto)
Vandmasserne har overtager mange villaveje. (Foto: Læsefoto)

Et ukendt højt antal boliger er det seneste døgn blevet oversvømmet i kølvandet på Bodils hærgen.

Og det har fået mange til at stille sig selv det gode spørgsmål: Er jeg berettiget til erstatning?

Det korte svar er: ja, det er langt de fleste.

Se også: Læsernes vandvittige fotos



Se også: Vandet står stadig meget højt

Bodil gav stormflod, basta
Det står klart, fordi Stormrådets formand nu over for Ekstra Bladet slår fast, at oversvømmelserne er at betegne som en stormflod.

- Det er en stormflod, understreger Stormrådets formand, Karen Westerbye-Juhl.

Det betyder, at rådet betaler erstatning til de mange, vis forsikring ikke dækker.

- Som regel vil forsikringsselskaberne ikke dække skaderne efter en stormflod, fordi det er en såkaldt force majeure-situation. Altså en ekstraordinær situation, som de ikke kan forsikre, forklarer hun

Bittert for få
Karen Westerbye-Juhl forklarer, at man fuldstændig som i alle andre forsikringssager skal henvende sig til sit forsikringsselskab. Forsikringsselskabet vil så kontakte Stormrådet og sikre de berørte erstatning.

Eneste usikkerhed omkring Stormrådets udbetalinger er, hvilke områder, som Stormrådet vælger at udnævne som stormflods-områder. Det bliver afgjort på et møde tirsdag.

Ligger ens bolig ikke i Stormflods-området, så kan man blive snydt for erstatning.

Der er 300 millioner kroner i Stormrådets kasse, men skulle de penge ikke række, så sikrer lovgivningen, at alle får erstatning, blot de lever op til Stormrådets betingelser, forsikrer Karen Westerbye-Juhl.

0 kommentarer
Vis kommentarer