Forargeligt at de scorer kassen

Sådan siger faren til nybagt andelshaver i en af de foreninger, som Ekstra Bladet i dag kan afsløre smarte forretningsfolk i at have haft fingrene i

Verner Kok, der er ved at istandsætte sin datters andelslejlighed, undrer sig over, at andelsskurkene har fået ejerskab over mange lejligheder og scorer pengene til sig selv (foto: Thomas Lekfeldt)
Verner Kok, der er ved at istandsætte sin datters andelslejlighed, undrer sig over, at andelsskurkene har fået ejerskab over mange lejligheder og scorer pengene til sig selv (foto: Thomas Lekfeldt)

Som Ekstra Bladet har afsløret, spekulerer et større netværk af smarte forretningsfolk og stråmænd i at tømme andelsforeninger for værdier ved at sælge proforma andele til vildt opskruede priser.

I den forbindelse tog Ekstra Bladet et smut forbi ejendommen på hjørnet af Øster Søgade og Sølvgade, hvor Verner Kok var i gang med at istandsætte sin datters lejlighed. Den har hun købt for 600.000 kr. af Mette Reece, som er gift med Kenneth Reece.

De to udgør blot toppen af 'andelsbanditbjerget'.

Verner Kok undrer sig over, at initiativtageren og stifteren af andelsforeningen har adskillige lejligheder til salg.

Tjener en halv million
- Det er ejendommeligt, at initiativtageren og hans ægtefælle har fået ejerskab over mange lejligheder og scorer pengene til sig selv, lyder det fra Verner Kok.

At ægteparret Reeces gevinst er enorm, fandt han ud af, da han så, at Mette Reece havde købt andelen for kun 112.000 kr. for et halvt år siden.

- Det undrede mig meget, men heldigvis fik vi et nedslag i prisen på 150.000 kr. Så hvis værdien falder, er der da lidt at give af, siger han.

- De penge, som ægteparret Reece scorer på lejlighederne, burde ryge i andelsforeningens kasse, siger Verne Kok, der arbejder som sælger.

- Det gør man i andre andelsforeninger, og så ville alle andelshavere have gavn af det, og økonomien se sundere ud.

Se også: Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for udokumenterede oplysninger i artikler om etablering af andelsboligforeninger

1 af 2 En af de andelsforeninger, smarte forretningsfolk scorer kassen på (foto: Mikkel Cramon)
2 af 2 Verner Kok, der er ved at istandsætte sin datters andelslejlighed, undrer sig over, at andelsskurkene har fået ejerskab over mange lejligheder og scorer pengene til sig selv (foto: Thomas Lekfeldt)
0 kommentarer
Vis kommentarer