Borgmester vil stoppe Airbnb-spekulanter

Ninna Thomsen vil forhindre, at København bliver endnu dyrere at bo i

Airbnb er smart, men kan ifølge københavnsk borgmester også blive for smart. Foto: Philip Davali.
Airbnb er smart, men kan ifølge københavnsk borgmester også blive for smart. Foto: Philip Davali.

Er du, hvad Ninna Thomsen ville kalde en Airbnb-spekulant, så hører vi gerne fra dig. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

I Berlin har man allerede med lov forbudt udlejning af hele lejligheder til turister gennem Airbnb og lignende sider i et forsøg på at bevare billige boliger i hovedstaden.

Nu erklærer sundheds- og omsorgsborgmester og politisk leder af SF København, Ninna Thomsen, at også hun vil sætte ind på området:

- Hvis man konsekvent bruger en bolig til at leje ud over længere perioder, er det med til at holde unge studerende og almindelige familier ude af boligmarkedet, og det er det, vi skal have kigget på, siger Ninna Thomsen til Ekstra Bladet.

- Jeg vil ikke ramme den familie eller de unge, der udlejer deres lejlighed et par weekender om året eller et par uger i sommerferien. Men vi skal sætte ind over for boligspekulanter, der presser priserne i vejret, siger Ninna Thomsen til Ekstra Bladet.

Se også: Kvinde nægtede at udleje til transkønnet: Fik sparket af Airbnb

Vil undersøge pres på boligmarkedet
Selvom det københavnske boligmarked er anderledes end det berlinske, bør København skue til udviklingen i udlandet og undersøge, hvordan situationen ser ud herhjemme.

Først og fremmest vil hun have kortlagt, hvordan Airbnb og andre udlejningsportaler påvirker det københavnske boligmarked.

Derfor har hun stillet et medlemsforslag i Københavns Borgerrepræsentation, der går på, at kommunen laver en dybdegående analyse af boligsituationen i København og udlejningsportalernes rolle i prisudviklingen.

Forslaget skal behandles på et møde i Borgerrepræsentationen i aften, og Ninna Thomsen forventer, at det bliver vedtaget.

- Der er gode sider i deleøkonomien, og det giver en anden kulturudveksling at leje sig ind hos folk privat. Men vi ser, at boligpriserne stiger markant i København. Det presser børnefamilier og folkepensionister ud af byen. Der er 20 procent almene boliger, og København skal være en by, hvor der er plads til alle.

Det ser tillokkende ud, men det er også pebret. (Foto: airbnb) Reality - 1. jun. 2016 - kl. 15:01 Lej Paradise Hotel til din næste ferie

Frygter spekulation
Der er ikke bopælspligt i alle ejendomme i København. Ifølge Ninna Thomsen gælder det alle ejendomme opført efter 1991:

- København vokser helt vildt, og vi får 1000 nye indbyggere om måneden.

Mens den danske lejelov er reguleret, kan man i princippet selv bestemme prisen, når man lejer ud via Airbnb.

Det får Ninna Thomsen til at frygte spekulation i at snige sig udenom lejeloven og i stedet tjene styrtende på Airbnb-konceptet.

Bliver forslaget om at få kigget Airbnb og andre udlejningsportaler efter i sømmene vedtaget, står borgmesteren ikke klar med en køreplan for, hvordan man eventuelt skal kunne føre kontrol i København.

Se også: Fan af Game of Thrones? Tag på ferie i seriens kulisser

Ikke i orden at skovle penge ind
Hun er ikke klar til at melde ud, hvordan hun vil ramme Airbnb-spekulanter, men er imod, at man lejer sin bolig ud hele eller halve år:

Ninna Thomsen mener ikke, det for eksempel er i orden at flytte i kolonihave- eller sommerhus for derved at kunne leje helårsboligen ud i månedsvis.

Det skal ifølge borgmesteren heller ikke kunne lade sig gøre at kunne skovle penge ind ved at leje sin lejlighed uden bopælspligt ud, mens man bor et andet sted.

Foto: Colourbox Rejseunivers Hamborg: Danskernes hemmelige rejsetips

Men i Berlin har man for eksempel gjort det ulovligt at udleje sin lejlighed i mindre end to måneder ad gangen, og i Barcelona skal man registrere sin lejlighed for at måtte leje den ud. Det er nogle af de redskaber, man kan overveje at bruge i København, men Ninna Thomsen mener ikke nødvendigvis, at restriktionerne i de udenlandske storbyer skal kopieres direkte til København.

Airbnb-forslaget er nummer 46 på dagsordenen ved dagens møde, som begynder klokken 16.

Er du, hvad Ninna Thomsen ville kalde en Airbnb-spekulant, så hører vi gerne fra dig. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

35 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere