De 10 største fælder, når du køber hus

Der kan gemme sig udgifter på hundredtusinder af kroner, når du køber hus. Læs her 10 ting, I skal være særlig opmærksom på ved huskøb.

Der er mange ting, som du skal holde styr på, når du køber hus, og der er mange fælder, som let bliver overset i glæden og begejstringen for at have fundet det helt rigtige hus. (Foto: Bigstock)
Der er mange ting, som du skal holde styr på, når du køber hus, og der er mange fælder, som let bliver overset i glæden og begejstringen for at have fundet det helt rigtige hus. (Foto: Bigstock)

Der er masser af ting at holde styr på, når du kaster dig ud i dit livs vel nok største investering: Et hus. Og du kan senere risikere at skulle punge ud med adskillige tusinde kroner, hvis du ikke er opmærksom på en række ting, før du skriver under på købsaftalen.
Du kan selv tjekke en hel del. Men i andre tilfælde kan det være en god idé at alliere dig med en uvildig rådgiver, der kan fortælle dig præcist, hvad du skal være opmærksom på. Bolius.dk har her samlet 10 af de vigtigste ting, som I bør tjekke, før I skriver under på slutsedlen:

1. Oversvømmelse
Skråner jorden ind mod huset, løber regnvandet ved kraftige regnskyl lige ind i huset, og det kan give store skader. Tjek derfor, at terrænet falder væk fra huset – det skal falde 2 cm for hver meter. Vær også opmærksom på, om hele området boligen ligger i er i fare for oversvømmelse. Oversvømmelse kan enten skyldes, at kloakeringen ikke er tilstrækkelig stor til at modtage store mængder regn fra skybrud eller oversvømmelse fra åer, søer eller hav, der ligger i nærheden.

LÆS OGSÅ: Fald på terræn tæt på huset

2. Dyr fjernvarme
Generelt er fjernvarme billigt, men der kan være kæmpe forskel på priserne – selv inden for samme kommune. I 2014 kostede det fx op til 20.000. kr. ekstra om året at varme et typisk hus op, hvis man var fjernvarmekunde det dyreste sted sammenlignet med det billigste k. Tjek derfor hos kommunen, om der er tilslutningspligt til et bestemt fjernvarmeværk.

SE Danmarkskort med højeste og laveste fjernvarmepriser

3. Begrænsende lokalplaner
Tjek lokalplaner, tinglyste deklarationer eller servitutter for matriklen. De kan fx forhindre, at du kan bygge til, inddrage loftet til beboelse, eller at du kan få solceller på taget. Spørg også kommunen, om de har planer for separat kloakering i området - du risikerer at skulle betale op mod 150.000 kr., hvis det er tilfældet.

4. Ulovlig beboelse
Du kan risikere at flytte ind i et hus, hvor fx 1. sal er indrettet til beboelse, men ikke er godkendt til det, og som kommunen ikke vil godkende. Tjek derfor, om boligens er godkendt til beboelse hos kommunen. Du kan også finde BBR-meddelelsen på ois.dk, men du kan ikke være sikker på, at oplysningerne i den er rigtige.

5. Tag
Det kan nemt koste et par hundredetusinde kroner at udskifte taget, så vær opmærksom på, hvor mange år det kan holde. I tilstandsrapporten angives tagets restlevetid og synlige skader, men det kan være en god idé at få taget tjekket igennem, så du slipper for ubehagelige overraskelser. Kravl evt. selv op på taget og i loftsrummet og tjek bl.a. for løse tagsten, insekter og vandskjolder.

6. Forurenet grund
Der er over 40.000 forurenede grunde i Danmark, og det kan koste flere hundredetusinde kroner at rense en forurenet grund – den udvidede ejerskifteforsikring dækker dog i visse tilfælde. Ejendomsmæglere skal oplyse, om grunden er forurenet, men det sker ikke altid. Tjek derfor, om grunden er forurenet.

LÆS OGSÅ: Tjek om din grund er forurenet

7. Træk og kulde
Træk fra husets vinduer og hjørner kan give skimmelsvamp og gøre dele af huset så koldt, at du reelt ikke kan bruge det om vinteren, og det kan være både dyrt og besværligt at få ordnet. Tjek derfor, om huset er tæt med en termografering – eller gå rundt i huset med et stearinlys på en blæsende dag og se, om flammen bevæger sig.

8. Fugt i kælderen
Meget fugt i kælderen kan give alvorlige skader på husets materialer og konstruktioner og også forårsage allergi og sygdomme. Puds og maling, der skaller af, og plamager eller pletter på væggene kan bl.a. være tegn på fugt i kælderen. Vær opmærksom på, at svampe også kan vokse skjult bag vægbeklædninger.

9. Gamle brønde og kloakledninger
Ældre brønde og kloakledninger af beton kan normalt holde ca. 50 år. Med tiden bliver der større risiko for revner eller kollaps. Sker det, skal brønd og/eller kloakledningen graves op og udskiftes. Normalt bliver brønde og kloakledninger ikke tjekket ved huskøb, så tjek den selv. Få evt. lavet en kameraundersøgelse, og lad sælger betale, hvis der er skader.

LÆS OGSÅ: Tjek husets brønde og undgå vandskader

10. Fugtproblemer i badeværelset
Et badeværelse med dårlige fuger, revner eller løse fliser kan give massive fugtskader. Bl.a. kan misfarvning på vægge og rustgennemslag på loftet være tegn på, at der siver vand hen, hvor det ikke skal være.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere