Det skal du IKKE sige til din nabo

Vil du undgå at optrappe en ulmende konflikt med naboen, så er der visse ting, som du skal afholde dig fra at sige

Undgå en nabokonflikt ved at tænke over, hvad du siger. (Foto: Torben Klint)
Undgå en nabokonflikt ved at tænke over, hvad du siger. (Foto: Torben Klint)

Nabostridigheder er noget som i den grad kan ødelægge boligejernes livskvalitet, viser en undersøgelse, som Bolius har lavet. Har du en ulmende konflikt med en af dine naboer, er der især 5 ting, som du skal lade være med at sige.

Eksemplerne her bygger dels på aktuelle sager, dels på landinspektør Kristian Baatrups erfaringer. Han er ud over at være landinspektør og ejendomsrådgiver også mediator i nabokonflikter.
 

1: 'Jamen, jeg sagde da også…'
Hvis du ikke kommunikerer konstruktivt, kan det optrappe en konflikt med din nabo. Tænk over, at kun 7 procent af din kommunikation er det, du siger. 30 procent er måden, du siger det på, mens dit kropssprog udgør de resterende 63 procent.

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvad kan din nabo tillade sig?

2: 'Hvis du ikke…så skal jeg nok sørge for, at…'
Du løser sjældent en nabokonflikt med en trussel. Fokusér altid på selve løsningen og ikke på konsekvenserne af en manglende løsning.

3: 'Det er bare SÅ typisk dig, du gør altid…'
Undgå at blive personlig, selvom det måske er typisk din nabo, og lad være med at gøre opmærksom på det, selv om det rykker i dig for at gøre det. Det bringer jer kun længere væk fra en løsning. Fokusér altid på bolden, aldrig på manden.

LÆS OGSÅ: Må naboens hund hyle i haven?

4: 'Ha, så kan du lære det.'
Har du lyst til at begå selvtægt - så stop op og tænk dig om. Selvtægt ender altid skidt, og du risikerer enten at få et erstatningsansvar eller en uoprettelig nabokonflikt på nakken.

5: '.....'
Tavshed er heller ikke løsningen på nabokonflikten. Du bliver nødt til at komme i dialog med naboen - også selvom det er svært. Forsøger du at tie konflikten ihjel, er der overhængende fare for, at den bryder ud igen med fornyet styrke. Løs derfor dine konflikter og søg professionel hjælp, hvis det er nødvendigt.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Sådan undgår du en nabokonflikt

 

15 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere