Farlig saltning: Pas på - du ødelægger din have


Vejsalt er danskernes foretrukne tømiddel, når sne og is lægger sig på fortove og havestier. Men salt kan skade alt fra havefliser til planter og grundvand. Bolius giver her gode råd om alternativer

Der findes efterhånden mange alternativer til vejsalt, men de fleste danskere foretrækker stadig at sprede salt på fortov og fliser, fordi det er effektivt og billigt. (Foto: Tommy Verting)
Der findes efterhånden mange alternativer til vejsalt, men de fleste danskere foretrækker stadig at sprede salt på fortov og fliser, fordi det er effektivt og billigt. (Foto: Tommy Verting)

Du kan bruge både grus, aske, kalciumklorid, urea og kalksalpeter, når du skal fjerne is på fortovet, men vejsalt (natriumklorid) er stadig danskernes tømiddel nummer et.

Og vejsalt ER effektivt mod is, og det er billigt - men det er også en stor belastning for træer, hæk, jord og grundvand for ikke at tale om de stakkels hundes poter, skriver Bolius.dk.

Derfor kan det være en god idé at overveje alternativer.
 Informationscenter for Miljø & Sundhed råder til, at du vælger svanemærkede tømidler frem for det traditionelle vejsalt. 


- Der findes flere forskellige slags salte, og nogle er mere miljøbelastende end andre.

- Vælger man svanemærkede tømidler, er man sikker på, at de er blandt de mest miljøvenlige på markedet, siger Jacob Sørensen, miljøingeniør hos Informationscenter for miljø og sundhed. 



LÆS OGSÅ: Her er alle alternativerne til vejsalt

Producenten GC Rieber Salt A/S, der fremstiller vejsalt, mener, at det er begrænset, hvor meget skade vejsalt gør ved almindelig husbrug. 


- Den negative effekt, salt kan have, er skade på beplantningen langs de arealer, hvor man strøer salt. Men boligejerens saltning er ikke umiddelbart til skade for grundvandet.

- Det er ikke målbart i forhold til husejernes forbrug, siger Jens Jakob Larsen, Country Manager for GC Rieber Salt A/S. Han advarer boligejerne mod den nemme løsning at strø salt direkte oven på sneen: 


- Som boligejer skal man være påpasselig med at rydde sne og is væk først, og kun bruge den nødvendige mængde salt. En håndfuld kan dække ca. 2 kvadratmeter, og saltkornene skal ikke ligge i lag, siger han.


I øvrigt kan du med fordel lave en lage af vand og salt i forholdet 1:4 og hælde den på fliserne med en vandkande. Så er du sikker på, at du ikke bruger mere salt end de anbefalede 5-10 gram salt pr. kvadratmeter. 


LÆS OGSÅ: Husk dine vinterpligter som boligejer

Og hvad med grus?
 Grus smelter ikke isen, sådan som vejsalt og andre tømidler gør, og er derfor ikke helt så effektivt.

I steder virker gruset ved at lægge sig som et skridsikkert lag oven på isen. 
Grus uden salt er mere miljøvenligt end vejsalt, da det ikke i sig selv skader miljøet.

Men rent grus uden salt er ikke så effektivt, fordi gruset ikke smelter isen. Derfor kan det være nødvendigt at blande gruset med en smule vejsalt, og det er bedre for miljøet end at bruge rent vejsalt.

LÆS OGSÅ: Kan du tørre tøj i frostvejr?

Grus eller vejsalt?

Grus

 fordele

- Billigt.

- Grus koster ca. 60 kr. for en sæk med 25 kilo (2014-priser). 
Uskadeligt for miljøet. 
Skader ikke træer, hække og andre planter
.

- Giver ikke rust og andre skader på biler, cykler, havehegn, beton, fliser og asfalt. 
Giver ikke ømme hundepoter.


- Sætter ikke grimme rande på fodtøjet. 



Grus ulemper

- Er ikke så effektivt, da det ikke smelter is og sne. Grus til glatførebekæmpelse er derfor normalt blandet med vejsalt.
 Flyver eller regner let væk.


- Kan i større mængder give problemer, hvis det ender i kloakken. Det begrænsede forbrug hos private husejere menes dog ikke at give problemer.
 Skal opbevares tørt, da det ellers bliver hårdt eller klumper.
 Er ikke miljømærket.

- Grus belaster ikke i sig selv miljøet, men det gør grusgravning, som kan ødelægge naturområder og i værste fald føre til forurening af vores drikkevand.

Vejsalt
 fordele

- Smelter isen effektivt
.

- Billigt. Ca. 40 kr. for en sæk med 25 kilo (2014-priser). 


- Let at skaffe. Kan bl.a. købes på tankstationer og i byggemarkeder. Der har dog været lange og hårde vintre, hvor saltdepoterne slap op. 


- Let at bruge.
 Stopper ikke kloakkerne til, da det let opløses i sneen eller regnvandet.


Vejsalt ulemper

- Skader beton og fliser. Det kan fx give huller eller ødelægge overfladen.


- Er giftigt for træer, hække og andre planter. 
Får metal på biler, cykler og havehegn til at tære og ruste.
Giver ømme katte- og hundepoter, fordi huden tørrer ud.


- Sætter grimme rande på fodtøj og kan ødelægge gulvet, hvis det slæbes ind i huset. 


- Miljøskadeligt, da det belaster grundvandet, ødelægger jorden og er skadeligt for naturen langs veje og i søer og vandhuller.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere