Her er de farligste haveredskaber

Hvert år ender ca. 8.000 danskerne på skadestuen efter ulykker med havearbejde. Læs, hvordan og hvornår der sker flest uheld i haven, og få gode råd til at undgå dem

Ulykker ved havearbejde sker især, når folk kravler op på en stige eller klipper hækken. Foto: Colour
Ulykker ved havearbejde sker især, når folk kravler op på en stige eller klipper hækken. Foto: Colour

Hvis du vil undgå at komme til skade i haven, mens du laver havearbejde, skal du passe ekstra på i juli og i april. Det er nemlig i disse måneder, at der sker flest ulykker i haven.

I gennemsnit ender omkring 8.000 personer på skadestuen om året, efter at de har været i gang med havearbejde. Hver tiende af dem indlægges efterfølgende på hospitalet.

LÆS OGSÅ: 9 ting, du ikke skal gøre i haven om sommeren

1.300 personer besøger skadestuen efter havearbejde i juli, mens omkring 1.225 personer må en tur på skadestuen i april, viser en statistik over haveulykker fra Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital. Tallene er udregnet på basis af dataindsamling fra hospitalets skadestue, hvilket svarer til et repræsentativt udsnit på 5 % af Danmarks befolkning.

Ikke overraskende er der færrest ulykker i vintermånederne. Haveulykkerne sker især søndag og lørdag, hvor det meste af havearbejdet da også foregår. De fleste ulykker sker på en stige, med en hækkeklipper eller plæneklipper.

De 5 farligste haveredskaber

Følgende redskaber er involveret i flest haveulykker:

  1. Stige
  2. Hækkeklipper
  3. Plæneklipper
  4. Sav (inklusive motorsav)
  5. Brændekløver

Kilde: Ulykkesstatistik 2010-2014, Ulykkesanalysegruppen på Odense Universitetshospital

LÆS OGSÅ: Sikkerhed, når du arbejder med motorsav

Sådan undgår du ulykker i haven:
1. Vedligehold dit ’haveudstyr’. Ændr’ ikke på eller pil ved sikkerhedsanordninger (ved fx at sætte tape på, så havemaskinen ikke afbrydes automatisk, når du slipper med hænderne).

2. Stop/sluk for hække- eller plæneklipperen, når du fjerner hække-, gren-, eller græsaffald.

3. Få professionel hjælp til opgaver, som du ikke er tryg ved selv at varetage (fx betjening af en motorsav).

4. Pas på med sløve, men stadig skarpe redskaber.

LÆS OGSÅ: Pas på: Havearbejde giver rygskader

5. Beskyt dine øjne med beskyttelsesbriller/visir (som ved fyrværkeri nytårsaften), når du fx klipper hæk eller beskærer træer og buske.

6. Arbejd ikke fra højder, hvor du kan falde ned og påføre dig brud (i de fleste ulykker falder folk ned fra en stige eller vælter med den under havearbejdet).

7. Stil stigen stabilt og udfør ikke arbejde på den i større højde end maks. 5 meter målt fra underlaget til det trin, du står på. Stil dig aldrig på stigens 3 øverste trin. Husk en ’fodmand’ (en person med en støttende fod på nederste trin af stigen), når du arbejder i højden. Og hold pause hver halve time.

8. Læs brugsanvisningen til motorsave og andre motoriserede havredskaber, før du går i gang med arbejdet. Få gerne instruktion af en person, der har erfaring med en motorsav.

9. Brug sikkerhedsudstyr, når du arbejder med motoriserede/elektriske haveredskaber. Fx sikkerhedsbukser, sikkerhedssko, sikkerhedshandsker og hjelm med visir og høreværn.

LÆS OGSÅ: Sådan klipper du hækken

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere