Sæson for havefester: Sådan undgår du nabokrig

Havefest og høj musik til langt ud på natten er en af de største kilder til nabokonflikter. Men er det egentlig ok at spille høj musik i haven, og i så fald hvornår? Få svaret her

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Studenterfester, fødselsdage og grillparty på terrassen - høj musik er en af de største kilder til nabokonflikter. Og din nabo er faktisk i sin gode ret til at klage. Det er nemlig forbudt at spille så høj musik i haven, at det generer naboerne.

Ordensbekendtgørelsen giver politiet ret til at forbyde højtalere og musikanlæg, hvis de er til væsentlig gene for omkringboende.
Hvornår larm kan siges at være så støjende, at den er til væsentlig gene, vil dog komme an på et skøn. Politiet vurderer hver enkelt situation og vil typisk først komme med en advarsel og opfordre dig til at dæmpe musikken. Hjælper det ikke, kan de vælge at give dig en bøde på 1.000 kr.

LÆS OGSÅ: De 5 værste ting, du kan sige til naboen

Bedre at spille musik i haven om dagen
Når politiet tager stilling til en klage over høj musik, har det betydning, om musikken spilles midt på dagen eller ud på de sene nattetimer.

Forhindrer musikken dine naboer i at sove, vil det typisk blive betragtet som mere alvorligt, end hvis det er eftermiddagskaffen, som forstyrres.

SE TEMA OM NABOER

Giv naboen besked - og måske en invitation
Du kan selv gøre en indsats for at minimere risikoen for naboklager over høj musik i haven. Sørg bl.a. for at orientere dine naboer om festen et godt stykke tid inden. Det giver dem mulighed for at forberede sig på støjen.

Og vis hensyn. Signalerer du, at du vil det gode naboskab, smitter det ofte af. Du kan fx tilbyde naboen, at de kan kigge forbi til en øl eller et glas vin senere. Det vil øge mange naboers tolerancetærskel.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd: Sådan undgår du en nabokonflikt

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere