I dag får du penge tilbage i skat - 400.000 må vente lidt endnu

3,3 millioner danskere får tilsammen 17,8 milliarder kroner

Hvad skal du bruge dine penge til? (Foto: Colourbox)
Hvad skal du bruge dine penge til? (Foto: Colourbox)

Fortæl os, hvad dine penge skal bruges til, nederst i artiklen...

Nye støvler, en smuttur til Barcelona, en ny plæneklipper eller en indsprøjtning til konfirmationsgaven til arvingen.

I dag er de her - de penge, du og knap 3,3 millioner andre danskere får tilbage i skat.

3,3 millioner danskere får tilsammen 17,8 milliarder kroner i hænderne, når Skat sætter overskydende skat for 2015 ind på borgernes NemKonto.

Det er i gennemsnit 5,329 kroner.

Det vil sige - nogen af os må væbne os med tålmodighed lidt endnu:

- Små 400.000 må vente lidt ekstra tid. Det er blandt andet dem, der har gæld til det offentlige, siger pressemedarbejder hos Skat, Thomas Lungholt til Ekstra Bladet.

Under gæld til det offentlige hører eksempelvis biblioteksgæld, underholdsbidrag, licens og ikke betalte parkeringsbøder, der er blevet sendt til inddrivelse hos skat.

Thomas Lungholt uddyber, at det tager længere tid, end det plejer at modregne gæld til det offentlige:

- Vi er nødt til at gøre det manuelt, fordi det automatiske it-system, som vi tidligere har brugt, er suspenderet.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Skats top ti over kommuner, der scorer mest og mindst tilbage i skat. (Grafik: Skat)
Skats top ti over kommuner, der scorer mest og mindst tilbage i skat. (Grafik: Skat)
 

Så er der de mindre heldige, der har fået en regning fra Skat:

- 970.000 skal betale tilbage, siger Thomas Lungholt.

Sidder der alligevel nogen, der ved, de skal have penge tilbage i skat, men ikke har set skyggen af dem på bankkontoen, kan det skyldes, at de ikke har NemKonto eller har opgivet den forkerte NemKonto til skat, fastslår Thomas Lungholt.

Det kan også skyldes, at Skat skal undersøge årsopgørelsen nærmere - for eksempel hvis man skal have mere end 100.000 kroner tilbage.

Tjek her, hvor gode I er i din kommune til at betale skat.

De 17,8 milliarder kroner, som skal fordeles på 3,3 millioner danskere, er baseret på årsopgørelsen for 2015, som den så ud 31. marts. Det er dog stadig muligt at ændre tallene i årsopgørelsen - så får man bare en ny.

Det betyder altså ikke, at du er afskåret fra at indberette for eksempel håndværkerfradrag:

- Det kan man gøre løbende, siger Thomas Lungholt.

De færreste rammer plet
Selv om tilbagebetaling af skat er udtryk for, at man i løbet af året har betalt for meget, jublede de fleste vel nok, da årsopgørelsen åbnede på skat.dk.

Og det er da også de allerfærreste, der går i nul:

- Det er ikke særlig mange, der rammer spot on, siger Thomas Lungholt.

Heller ikke ansatte hos Skat:

- Jeg har fået en del tilbage i skat. Det er ikke særlig godt ramt, men jeg er flyttet i hus, og det er typisk sådan en ændring af livssituation, der gør det svært for folk at ramme. Heldigvis får langt de fleste penge tilbage i skat.

Få styr på forskudsopgørelsen. Se med her.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

1 af 2 Skats top ti over kommuner, der scorer mest og mindst tilbage i skat. (Grafik: Skat)
2 af 2 Hvad skal du bruge dine penge til? (Foto: Colourbox)
40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere