Kedelig start på året: Boligpriserne faldt i januar

Der er heldigvis tale om små fald, der ikke giver anledning til bekymring, lyder det fra en boligøkonom

Boligpriserne faldt på landsplan fra december til januar. Heldigvis er der ikke tale om store fald. I nogle dele af landet steg priserne ligefrem. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix
Boligpriserne faldt på landsplan fra december til januar. Heldigvis er der ikke tale om store fald. I nogle dele af landet steg priserne ligefrem. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix

Raketter, heksehyl og knaldperler markerede begyndelsen på 2019. Men på boligmarkedet har begyndelsen på året været en fuser.

På landsplan er priserne på både ejerlejligheder og huse faldet i forhold til december.

Det er første gang siden 2014.

For ejerlejligheder er der tale om et fald på 0,2 procent, mens faldet på husmarkedet er på 0,6 procent.

Værst ser det ud i Region Nordjylland, hvor ejerlejlighederne er faldet med 3,8 procent, mens det største fald på husmarkedet har været i Region Syddanmark, hvor det lød på 1,6 procent.

Det viser tal fra Boligsiden.

2018 er det hidtil bedste år på boligmarkedet i dette årti og også yderkommunerne mærker nu en fremgang i både antallet af handler og salgspriserne. Foto: Michael Hansen/Ritzau Scanpix Tæt på Boligbølgen ruller: Sådan har boligmarkedet det i din kommune

Ikke problematisk
Heldigvis er der tale om relativt begrænsede fald.

- Samlet set er priserne faldet 205 kroner pr. kvadratmeter i forhold til prisen, som Boligsiden.dk målte i august 2018. Det giver en forskel på små 31.000 kroner for et hus på 150 kvadratmeter. Det er ikke et problematisk fald, siger boligøkonom Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, i en pressemeddelelse.

- Det er dog et større fald end vanligt og en udvikling, der er anderledes, end vi har været vant til. Men vi hæfter os ved, at priserne fortsat er mere end tre procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

På trods af faldet i årets første måned regner Birgit Daetz med, at det samlede boligmarked vil stige tre til fire procent i løbet af 2019, ligesom det gjorde i 2018.

- Januar-tallene fortæller os blot, at i det omfang prisstigningen kommer, bliver det senere end tidligere, siger hun.

I tabellen herunder kan du se udviklingen for de enkelte dele af landet:

Villa og rækkehuse

RegionGnm. pris, kr.Ændring måned, pct.Ændring år, pct.
Hele landet

13.853

-0,6

3,2

Hovedstaden

25.041

-1,3

3,5

Midtjylland

12.419

0,0

5,7

Nordjylland

9285

1,0

3,9

Sjælland

12.250

1,0

3,9

Syddanmark

10.004

1,6

2,8

Ejerlejligheder

RegionGnm. pris, kr.Ændring måned, pct.Ændring år, pct.
Hele landet

27.289

-0,2

3,6

Hovedstaden

36.423

0,1

1,8

Midtjylland

22.619

-0,1

3,5

Nordjylland

16.982

-3,8

-1,0

Sjælland

15.291

0,3

5,7

Syddanmark

15.937

-1,3

7,1

Kilde: Boligsiden.dk

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere