Kendt advokat afslører sin timepris: Advokater er grådige

Knud Foldschack siger nej til sager, han ikke bryder sig om

Knud Foldschack udskriver gerne regninger på 2850 kroner plus moms. Foto: Daniel Hjorth/Ritzau Scanpix
Knud Foldschack udskriver gerne regninger på 2850 kroner plus moms. Foto: Daniel Hjorth/Ritzau Scanpix

Fem af de 21 danskere, der i dag afslører, hvad det koster at hyre dem. Foto: Per Rasmussen, Covermodel.dk, Ernst Van Norde, Jacob Ehrbahn og Olivia Loftlund. Collage: Anne-Marie Dyrkilde Tæt på 21 danskere afslører: Så meget koster vi i timen  

Løn, arbejdstid og betalt frokost har fyldt meget i medierne den seneste tid på grund af overenskomstforhandlingerne, selv om diskussionerne groft sagt handler om småpenge. I hvert fald for den enkelte.

Der er ikke så stor forskel på, hvad medlemmerne i de enkelte fagforbund tjener eller på, hvad forhandlerne fra hver deres side har lagt på bordet af krav.

Men sådan er det ikke for alle - der nemlig en enorm forskel på danskernes timepris, hvilket Ekstra Bladet nu kan bringe flere interessante eksempler på. Se blandt andet hvor høj timeprisen er for tømreren, psykologen, privatdetektiven og den topløse servitrice.

En af dem, der er står frem, er advokat Knud Foldschack, der er kendt fra sager om Christiania og Ungdomshuset i København.

Hans højeste salær er 2850 kroner plus moms. Det svarer til en timepris 3562,50 kroner med moms.

Hvad får man for pengene hos dig?

- Vores klienter er ofte mennesker med lidt utraditionelle ønsker - som gerne vil gøre tingene på en nye måde -  og jeg har et motto: Folk betaler ikke så meget i honorar for at få at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Så jeg går meget, meget langt for at opfylde ønsket, og hvis vi møder en mur, undersøger vi, hvordan vi kan komme gennem den eller udenom den. Jeg plejer at sige, til mine medarbejdere: Du skal ikke lægge dig ned under jurabøgerne - du skal svæve over dem. Ikke lade dig undertrykke.

- Jeg siger aldrig nej, hvis der en mening med det. Til gengæld tager jeg ikke sager, jeg ikke kan lide. Vi er et kontor, hvor vi kan tillade os at gøre det, og det er jo en fantastisk stor livsløn. At kunne arbejde med det, jeg kan lide.

Hvor ligger du prismæssigt i forhold til andre i branchen?

-  Altså, der findes advokater med regnemaskiner, som er mere livlige end min. Jeg er meget ærlig omkring mine honorarer. Og jeg har sådan set god samvittighed, når jeg i en stor sag skriver en regning på op til 2850 kroner i timen, fordi jeg derudover også har ufattelig mange sager, hvor jeg får 200 kroner i timen. Eller arbejder gratis. Så det er jeg ikke flov over. Jeg tager mit samfundsansvar.

- Generelt synes jeg, advokater er for grådige. Vi går efter de store sager med høje honorarer, og der er ved at udvikle sig en situation, hvor vi i Danmark har har A-klienter og B-klienter. Vi praler altid med, at vi har et retssamfund, og at der er retshjælpsdækning og fri procesregler, så alle kan føre en proces. Men i virkeligheden er der mange sager, der ikke kan blive ført, fordi advokaterne ikke vil tage de sager. Honoraret er simpelthen for lavt.

Foldschack holder også foredrag. Hvis der er tale om et godt formål, gør han det gratis, men ellers kan han hyres for 8000-10.000 kroner for to timer.

Privatfoto Tæt på 55 danskere: Her er vores lønseddel

Pristjek: Det koster en advokat

Få advokater skilter med deres priser på nettet, og timepriserne afhænger af, hvor meget erfaring advokaten har - en partner i et firma er således væsentligt dyrere end en førsteårs-advokat. Et hurtigt tjek hos fem firmaer, der har priser på hjemmesiden, afslører salærer mellem 1700 og 3750 kroner i timen.

Mange advokater opererer med faste priser på forskellige opgaver. Et pristjek blandt ti advokatfirmaer i hele landet viser, at gennemsnitsprisen på at få lavet et standardtestamente er 4298 kroner. Prisen spænder fra 2900 kroner til 6875 kroner. Der er altså god grund til at shoppe rundt, hvis du har brug for en advokat.

Advokater, der fungerer som beskikkede forsvarere i straffesager, får et fast salær. Grundtaksten er 1740 kroner plus moms. Det kan du læse mere om her

Advokater kan ikke fuldstændig frit fastsætte deres salær. Ifølge retsplejelovens paragraf 126 må de kun tage et rimeligt salær for deres arbejde. Du kan klage til Advokatnævnet, hvis du er utilfreds med regningen.

252 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere