Møder med hemmelig bank: Vil åbne nyt realkreditinstitut

Folkene bag bidragsoprøret 'Fair Bidragssats' går til hemmelighedsfulde møder om nyt realkreditinstitut

Boligejere kan måske i fremtiden vælge et nyt realkreditinstitut, når de skal ud og finansiere deres boliger. Foreningen Fair Bidragssats forsøger nemlig at lave skabe grundlaget for et nyt realkreditinstitut (Foto: Colourbox)
Boligejere kan måske i fremtiden vælge et nyt realkreditinstitut, når de skal ud og finansiere deres boliger. Foreningen Fair Bidragssats forsøger nemlig at lave skabe grundlaget for et nyt realkreditinstitut (Foto: Colourbox)

Krigen mod de forhadte bidragssatser forsætter ufortrødent fra folkene bag foreningen 'Fair Bidragssats'.

Foreningen, der er opstået i kølvandet på Nykredit og Totalkredits seneste stigninger i bidragssatsen, har knap 2064 medlemmer. Desuden har foreningen samlet lån ind fra medlemmer af facebookgruppen - i alt 3569 har indsendt realkreditlån for 7,2 milliarder kroner.

Nykredit anklages for at have spekuleret i at flytte deres kunder over i Totalkredit for at kunne skrue på bidragssatserne (Foto: Lars Krabbe) Samfund - 18. apr. 2016 - kl. 19:55 Boligejere vil hive gebyrgribbe i retten: - Vi er druknet i henvendelser

Se også: Nu starter gebyrkrigen - sådan deltager du i gruppesøgsmålet

Siden foreningen blev stiftet, har man i krogene talt om muligheden for at oprette et nyt, medlemsbaseret realkreditinstitut og nu ser det ud til, at der for alvor er ved at ske noget på den front.

- Vi har dannet en arbejdsgruppe, der i alt sin enkelthed arbejder på at danne et nyt medlemsbaseret realkreditinstitut, der skal konkurrerer med dem, der i forvejen eksisterer, lyder det fra Chresten Heesgård Ibsen, formand for Fair Bidragssats, til Ekstra Bladet.

Arbejdsgruppen har allerede udfærdiget en række dokumenter, hvor udkast til forretningsmodel, lånetyper, finansiering og realkreditinstituttets struktur blandt andet er skitseret.

Dokumenter Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af.

Kæmper for den danske model
Foreningen Fair Bidragssats opstod, da en gruppe utilfredse kunder dannede Facebook-gruppen 'Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit', efter realkreditinstitutterne tidligere på året meldte ud, at man ville hæve bidragssatserne som følge af en børsnotering.

Det fik på rekordtid mere end 37.000 mennesker til at melde sig ind i Facebook-gruppen, der hurtigt blev et effektivt rekruteringsgrundlag for Fair Bidragssats.

Se også: Så meget koster stigningen i bidragssatser dig

Se også: Boligkunder betaler for ubrugte bankydelser

- Realkreditforeningerne forsvarer udadtil den danske model, mens de på den anden side forsøger at gøre de medlemsbaserede realkreditinstitutter børsnoterede. Vi vil tilbage til den danske model, hvor realkreditinstitutterne er ejede af medlemmerne og ikke udenforstående investorer, lyder det fra Chresten Heesgård Ibsen.

- De eksisterende realkreditinstitutter levner os ikke mange andre muligheder end at stifte et nyt. Der er ingen reel konkurrence eller beskyttelse af forbrugerne på markedet og de eksisterende realkreditinstitutter skruer på bidragssatserne som de vil. Så vi er tvunget til at gøre noget.

Møde med hemmelig bank
De 2.000 medlemmer af Fair Bidragssats kan dog langt fra starte et nyt realkreditinstitut alene.

Enorme krav om kapital, godkendelser fra relevante myndigheder samt viden om driften af et realkreditinstitut gør det til noget nær en umulig opgave at løfte for foreningen alene. Derfor søger foreningen netop nu samarbejdspartnere, der kan hjælpe med de fornødne ressoucer.

Se også: Venstrefløj vil forbyde udbytter efter øget bidragssats

- Tidligere i dag(mandag, red.) var jeg til møde med en bank, der kan blive en mulig samarbejdspartner. Lige nu kan jeg ikke sige meget mere end vi havde en fornuftig dialog, og at vi har planlagt endnu et møde, siger Chresten Heesgård Ibsen kryptisk.

Samtidig oplyser han, at man også været i dialog med flere investeringsfonde om mulig risikovillig kapital til projektet.

- Der er lang vej endnu, men når vi holder de her møder, oplever vi en positiv tilgang til projektet, siger Chresten Heegård Ibsen optimistisk.

53 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere