Discountbutik afsløret: Skjuler priserne på 150 gængse varer

Hvad koster dagligvarerne i discountbutikkerne?

Hør chefens forklaring her. (Fotograf: Jonas Olufson)

De fleste, som af og til handler i et supermarked eller i en discountbutik, har søgt forgæves efter prisskilte.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nettos kombinerede gætteleg og gemmeleg begynder allerede her i Nettos indgangsparti. Småkagedåser, som sagtens kunne være på tilbud, men er de det? Foto: Ekstra Bladet.
Nettos kombinerede gætteleg og gemmeleg begynder allerede her i Nettos indgangsparti. Småkagedåser, som sagtens kunne være på tilbud, men er de det? Foto: Ekstra Bladet.

Nogle kunder løber risikoen for at få en dyr lille overraskelse ved kasselinjen. Andre lader bare varen ligge.

For en håndfuld år siden svarede 92 pct. af et repræsentativt udsnit at befolkningen, at de har oplevet, at der mangler prisskilte på varer i discounthandlen.

Så for nylig foretog Ekstra Bladets maddetektiv en urepræsentativ stikprøve i landets største discountkæde Netto, specifikt filialen i Absalons Gård på Rådhuspladsen, København.

Er man begyndt konsekvent at prismærke varerne?

Artiklen fortsætter under billedet...

Nogen foretrækker flødeboller med kokos. Andre uden. De fleste foretrækker dem med priser. Foto Ekstra Bladet.
Nogen foretrækker flødeboller med kokos. Andre uden. De fleste foretrækker dem med priser. Foto Ekstra Bladet.

Nej. Der var tale om en rodebutik, hvor mindst 150 varer manglede priser.

Sågar basale sortimentsvarer som salt, gryn, spaghetti, pastaskruer, bananer, brød, fisk, kartofler, tomater, rugbrød, ost, ketchup og kaffe var såre uden priser.

- Det er i strid med Prismærkningsbekendtgørelsen. Selvfølgelig skal butikkerne oplyse forbrugerne om, hvad varerne koster, fastslår Vagn Jelsøe, konstitueret direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Det siger prismærkningsbekendtgørelsen

'Erhvervsdrivende, der udbyder varer til forbrugere, skal i salgslokalet, eller hvor varerne i øvrigt udstilles til salg, oplyse om såvel salgspris som enhedspris for den udbudte vare eller varemængde efter nedenstående bestemmelser. Prisoplysningerne skal gives tydeligt, let læseligt og således, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilken vare prisoplysningerne vedrører.' Læs prismærkningsbekendtgørelsen her.

Artiklen fortsætter under billedet...

Skål og skide være med prisen. Foto: Ekstra Bladet.
Skål og skide være med prisen. Foto: Ekstra Bladet.

- Så der er virkelig rum for forbedringer, og det er positivt, at I (Ekstra Bladet, red) tager emnet op, for butikkerne må gøre det bedre. Det er sjusk og meget irriterende for forbrugerne, når priserne mangler, siger han.

Ekstra Bladet spørger, om han vurderer, at butikkernes gemmeleg kan være et snedigt forsøg på skjule høje priser, som kunderne alligevel ender med at betale ved at tage chancen.

- Det har jeg ikke belæg for at tro, svarer han.

Så Ekstra Bladet konfronterer Nettos regionschef Kenneth Hvass Luxhøi med spørgsmålet:

- Er I for dyre siden I skjuler priserne for kunderne?

- Nej, vore priser er meget lave, og det er beklageligt, at de mangler. Det er simpelthen ikke godt nok, for det giver en dårlig kundeoplevelse. Undersøgelser viser i øvrigt, at kunderne ikke ønsker at købe varerne, hvis de ikke kan se prisen. Så der er overhovedet ingen grund til ikke at vise priserne, svarer Kenneth Hvass Luxhøi.

Artiklen fortsætter under billedet...

En 'Classicer' i discountbutikken: Pris-gemmeleg. Foto: Ekstra Bladet.
En 'Classicer' i discountbutikken: Pris-gemmeleg. Foto: Ekstra Bladet.

- Men hvorfor mangler priserne så?

- Vi kører et discountkoncept. For at holde omkostningerne nede balancerer vi på kanten for at holde priserne nede og investere i nye butikker. Og når vi balancerer på kanten og har med mennesker at gøre, sker fejl. Det har vi rettet op på nu.

- Er manglende priser, hvad Nettos kunder må forvente?

- Nej. Der kan ske svipsere i en travl hverdag, men det er bestemt ikke normen, at der mangler priser på så mange produkter. Denne butik har ikke kørt normalt, blandt andet som følge af ekstra travlhed, siger Kenneth Hvass Luxhøi.

Artiklen fortsætter under billedet...

Et velkendt syn i spot-reolen: Konfekture uden priser. Foto: Ekstra Bladet
Et velkendt syn i spot-reolen: Konfekture uden priser. Foto: Ekstra Bladet

- Men hvordan kan det ske, at varerne her i butikken var uden priser?

- Min opgave er at undgå, at dette kan ske. Det er tydeligvis ikke lykkedes, når I (Ekstra Bladet, red) har haft mulighed for at dokumentere, at så mange varer uden priser.

- Men hvorfor manglede priserne?

- Hovedårsagen er, at vi har 400-600 nye spotvarer hver uge, så der skal sættes lige så mange nye priser op, og der skal rykkes rundt på varer fra ugen forinden. I den proces sker det, at vi undlader at forsyne varer med prisskilte. I den proces, kan der desværre ske svipsere, dog sjældent i det her omfang, siger Kenneth Hvass Luxhøi.

- Skyldes det ikke blot, at medarbejderne er så hårdt spændt for, at de ikke har tid?

Artiklen fortsætter under billedet...

Skål og skide være med prisen. Foto: Ekstra Bladet
Skål og skide være med prisen. Foto: Ekstra Bladet

- Vi kører et meget stramt koncept, hvor ressourcerne udnyttes optimalt.  Det handler om prioriteringer, og nogle gange træffes forkerte beslutninger. Eksempelvis kan en enkelt sygemelding medføre, at kæden falder af, men det skal ikke ske. Vi lærer af fejl.

- Men Netto tjener masser af penge og vil gerne være lidt mere eksklusive. Hvorfor så ikke give medarbejderne mere tid, så de har bedre tid til at ’trimme’ butikkerne.

- Generelt skal det være en god oplevelse at handle i Netto, ingen tvivl om det, og det arbejder vi på hver eneste dag, siger Hvass Luxhøi

- Da ikke i dette tilfælde?

- Korrekt. Her det min opgave at sikre, at niveauet hæves, siger Netto-chefen.

Dagen efter, Ekstra Bladet havde foretaget sin stikprøve og forelagt den Nettos ledelse, blev et hold erfarne medarbejdere fra andre Netto-butikkerne sendt ind i Netto på Rådhuspladsen for at rydde op og prismærke sortimentet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Sprinklervæsken i Nettos indgangsparti er ikke gratis, selv om prisen er ukendt. Foto: Ekstra Bladet
Sprinklervæsken i Nettos indgangsparti er ikke gratis, selv om prisen er ukendt. Foto: Ekstra Bladet

 

404 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere