DSB-ansat afslører nyt rejsekort-vanvid

Ny rapport afslører: Kunderne bliver hårdt ramt af endnu mere gakgak

Det stærkt udskældte billetsystem rejsekortet får nu læsterlige klø af DSB’s egen såkaldte kundeambassadør Helle Fuhrmann, som forsøger at hjælpe de kunder, som bliver snydt af Statsbanerne og rejsekortet.

En ny rapport, som hun har afleveret til DSB’s administrerende direktør, afslører både nye problemer med rejsekortet, og gamle problemer, der trods løfter om det modsatte, fortsat plager de sagesløse kunder.

Gebyr-vanvid

Blandt de mest opsigtsvækkende nye rejsekort-problemer, som Helle Furhmann har bedt direktionen få styr på, er en fejl, som flår folk for hundredvis af gebyr-kroner.

Se også: Udskældt rejsekort har måske stort potentiale som betalingsmiddel

Fejlen opstår, når folk spærrer det dankort, der er tilknyttet rejsekortet. Rejsekort-systemet ignorerer, at kortet et spærret, så rejsekort bliver ved med at fylde penge på kortet, når folk rejser.

Kunderne får ikke besked om, at noget er galt, men bliver i stedet bombarderet med fakturaer, som de hverken forstår eller betaler, hvorefter de får gæld til DSB og bliver pålagt rykker- og inkassogebyrer for hundredvis af kroner.

Se også: Ny fejl: Rejsekort tankede op med andre kunders penge

Helle Fuhrmann afslører også, at nogle kunder ’betaler for meget for rejser på grund af forkert geografisk indstilling af DSB’s kontroludstyr’.

Det betyder, at kontrollørernes scannere har været indstillet forkert, så folk, der eksempelvis kun har rejst fra Odense til Fredericia – er blevet opkrævet som værende rejst til Randers.

Bøder for korrekt tjek ind

Kunderne er desuden fortsat blevet pålagt bøder for manglende tjek ind – selv om de har tjekket ind – blot på nogle standere, som ikke var nærmest toget. DSB havde ellers for længst lovet at stoppe med at give bøder for det.

Se også: I dag bliver klippekortet lagt i graven

Så er der også problemer med, at kunderne bliver pålagt ekstraomkostninger for rejser med forsinkelser, fordi rejsekortet afkræver ekstra fra folk, der er længe undervejs. Altså betaler man ekstra for at blive ramt af DSB-forsinkelser.

DSB-forsinkelser slipper nogle for, for de bliver i praksis udelukket fra at bruge den kollektive trafik, fordi rejsekortet blacklister folk, da de på grund af forglemmelser ikke tjekker ud. Denne hårde udelukkelses-metode får også kritik.

– Rejsekortet er simpelt hen ikke færdigt, og det er positivt, at DSB’s egen kundeambassadør nu gør opmærksom på nogle af de talrige problemer, siger Mette Boye fra Forbrugerrådet Tænks initiativ Passagerpulsen, der får utallige henvendelser fra frustrerede rejsekort-kunder.

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere