Efter Meyers kød-skandale: Hvad med kompensation?

Giv en lille kompensation, lyder det fra en ekspert og en kunde

En erkendtlighed i form af et gavekort til Meyers fastelavns-boller ville være en fin gestus, synes Anders Gudmundsson. Privatfoto.
En erkendtlighed i form af et gavekort til Meyers fastelavns-boller ville være en fin gestus, synes Anders Gudmundsson. Privatfoto.

Anders Gudmundsson fra København er en de mange tusinde danskere, som nytårsaften fik oksekød i menuer fra Meyers - nu ved han bare ikke, om hans kød var dansk eller brasiliansk.

Se også: Meyers i kødskandale: Tusindvis af kunder fuppet

- Kødet smagte fint, men alligevel er det selvfølgelig ikke i orden - som Meyers gjorde, at markedsføre sig intensivt med at levere gode lokale råvarer - og så levere noget andet, siger han.

I tirsdags - seks dage efter, Meyers blev klar over, at kunderne var blevet snydt, modtog  han - som de mange andre kunder - en mail, hvori Meyer beklagede:

Se også: Meyers kød-leverandør har før haft rod i oksekødet

'Det er uacceptabelt og må ikke ske,' undskyldte Meyers.

- En god forretningsmand nøjes ikke med at sende en mail. Man sender en kompensation, synes fødevareekspert Orla Zinck.

Det er Anders Gudmundsson enig i.

- Det er gratis af sende en mail, men en lille erkendtlighed i form af et gavekort ville være en fin gestus - dermed ville Meyers faktisk lægge handling bag ordene om, at Meyers er ked af det.

Ekstra Bladet har spurgt Meyers:

Hvordan vil i konkret kompensere kunderne?

'Der foregår lige nu et efterspil, hvor vi er ved at komme til bunds i sagen om hvor stort et ansvar leverandøren har,' lyder svaret.

Meyers-direktør: Vi er forfærdede

’Vi er forfærdede over, at vi er blevet snydt og vi har øjeblikkeligt stoppet samarbejdet med Genz. Troværdighed og pålidelighed er alfa og omega for os, og vores kunder skal kunne stole på os, skriver Carl Johan Paulsen,’ direktør i Meyers Køkken.

Han beskriver det som ’utilgiveligt’ at nogle Meyers-kunder har fået leveret  andet kød end det Himmerlandskød, der blev bestilt.

Kødet blev leveret for-tilberedt i kasser mærket ’dansk kød’, så han slår fast, at Meyers ikke kunne have afsløret fupnummeret.

’Men vi skærper nu procedurer i alle led – jura, indkøb, varemodtagelse og stikprøvekontrol for at sikre, at noget lignende ikke gentager sig,’ skriver han.

Han skriver, som svar på, om Meyers har haft tilstrækkelig kontrol med kød-leverandøren, at Meyers har samarbejdet med Genz i 20 år, og at leverancerne mange gange har været udtaget til stikprøvekontrol uden afvigelser.

'Det var en helt særlig nytårs-leverance, hvor kødet kom sous vide forbehandlet. Derfor kom det ikke i indpakningen.'

Kødboss: Vi kunne ikke skaffe dansk kød

Genz-direktør og medejer Henning Christensen nægter at stille op til et interview, ligesom han afviser eksempelvis at svare på, hvilke konkrete overvejelser lå til grund for sende det forkerte kød videre.

Han skriver, at Himmerlandskød A/S ikke kunne levere den mængde dansk kød, Meyers havde bestilt.

’Vi supplerede derfor ordren med sydamerikansk kød i en endnu bedre og dyrere kvalitet, men uden at gøre kunden opmærksom på det,’ skriver han.

Han afviser i form af en fakturakopi at dokumentere påstanden om, at det sydamerikanske kød var dyrere.

- Det var en tankeløs nødløsning som vi har brugt i få enkeltstående tilfælde, men udelukkende i forhold til denne ene storkunde. (Meyers, red.), bedyrer han.

’Det var en dum og forkert beslutning, som jeg på firmaets vegne stærkt vil beklage.’… ’Fremover kommer det ikke til at gentage sig’.

- I de tilfælde, hvor Fødevarestyrelsen i forbindelse med deres regelmæssige kontrolbesøg har haft det mindste at anmærke i forhold til vores procedurer, har vi straks rettet op på forholdet, skriver han.

Meyers mange brølere

Det er ikke kun fup fra leverandører, der har kastet et dårligt lys over Meyer-imperiet. Her er andre sager, som kendis-kokken gerne ville have været foruden.

  • December '17: Meyer-restauranten i Skuespilhuset, København, fik en bøde på 40.000 kroner, fordi der blev serveret mad vel vidende, at en rotte rendte rundt og sked.
  • December '17: Meyer fik en bøde på 20.000 kr. fordi 16 personer blev syge af dårlige bønner i kantinen på Københavns Rådhus
  • December '15: Et Meyers-bageri i København snød folk til at tro, at konventionel kage var økologisk.
  • November '15: Der var risikabel skimmelsvamp i kølerummet i Snapstinget, som Meyer driver.
  • August '15: Meyers en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner fordi en lang række kølevarer var for varme.
  • November '14: Man fandt skimmelsvamp, bananfluer og fuglelort i Meyers central-bageri på Østerbro.
  • September '14: Et bageri i København fik en sanktion for at skjule den seneste kontrolrapport.
  • April '14: Afdelingen i Magasin, København var beskidt og flødekager belv opbevaret ved lummer temperaturer.
  • Maj '13: Maden blev opbevaret ved risikable lummertemperaturer i Snapstinget, som Meyer driver.
  • April '13: Mælk og sandwicher blev opbevaret i et lummert køleskab i Meyers-kantinen i Kirke – og undervisningsministerier.
  • Juni '11: Afdelingen i Magasin blev politianmeldt fordi bl.a.  hakkebøffer og fiskefrikadeller lå ved ved for høje temperaturer.
  • Maj '14: Meyer's Deli på Frederiksberg fik en sur smiley og en bøde på fordi køleskabet var varmt.

1 af 2 Claus Meyer pralede i sin markedsføring med, at han havde 'sat tournedos af dansk oksemørbrad fra Himmerland på nytårsmenuen', men ofte var det, der endte på tallerkenerne brasiliansk. Polfoto.
2 af 2 En erkendtlighed i form af et gavekort til Meyers fastelavns-boller ville være en fin gestus, synes Anders Gudmundsson. Privatfoto.
49 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere