Ekspert: Disse otte danske banker skal du holde dig fra

Det er bestemt ikke alle banker, som er lige gode til at modstå en ny finanskrise

Salling Bank afviser, at der skulle være et problem: - Vi har sat den ene indtjeningsrekord efter den anden de senere år, vi har en stribe pletfrie tilsynsrapporter, og jeg har lidt svært ved at kommentere en professors alternative måde at opgøre soliditet på. Og i øvrigt opfylder vi alle nøgletalskrav, som de er opstillet fra Finanstilsynet, komfortabelt, siger Peter Vinther Christensen, adm. direktør i Salling Bank, til Berlingske. Foto: PR
Salling Bank afviser, at der skulle være et problem: - Vi har sat den ene indtjeningsrekord efter den anden de senere år, vi har en stribe pletfrie tilsynsrapporter, og jeg har lidt svært ved at kommentere en professors alternative måde at opgøre soliditet på. Og i øvrigt opfylder vi alle nøgletalskrav, som de er opstillet fra Finanstilsynet, komfortabelt, siger Peter Vinther Christensen, adm. direktør i Salling Bank, til Berlingske. Foto: PR

Ingen grund til panik. Især ikke, hvis du som de fleste har under under 100.000 euro eller ca. 750.000 kroner i banken, for så er du dækket af en såkaldt indskyder-garanti, hvis banken krakker.

Og bare rolig: Det er finansiel stabilitet i den danske banksektor, konkluderer lektor i økonomi ved Aarhus Universitet Johannes Raaballe i dag i Berlingske.

Og det vil ikke ændre sig op kort eller mellemlang sigt, vurderer eksperten, som har udviklet et værktøj, som måler bankers evne til at modstå kriser.

Men det er blevet til en rangliste med otte banker, som ligger i bunden: De dumper hans krisetest.

Der kan være mange penge at spare ved at kigge en ekstra gang på den låneaftale, du får tilbudt af din bank, når du skal købe bolig. Foto: Lærke Posselt Tips og guides Banktip: Gør som Veronica og spar 1000 kroner om måneden

- Der er en gruppe på syv til otte banker, der nu har været trængte i en periode på otte år. For disse banker kan det stort set øjeblikkeligt gå fra slemt til værre, hvis der pludselig sker et væsentligt skift i konjunkturerne til skade for bankens låntagere, siger han til Berlingske.

Ekstra Bladet bringer her bundskraber-bankerne med Østjydsk Bank som nr. chok.

16: Sparekassen Sjælland Fyn

17: Hvidbjerg Bank

18: Skjern Bank

19: Vestjysk Bank

20: Salling Bank

21: Totalbanken

22: Danske Andelskassers Bank

23: Østjydsk Bank

 

 

Ifølge Johannes Raaballe har hans metode vist sig god til at indikere, at noget alvorligt kan være under opsejling i banksektoren. Således var metoden set i bakspejlet i stand til at identificere 19 af de 20 børsnoterede banker, der gik nedenom og hjem under krisen, skriver Berlingske.

Men det er ikke kun de små banker på listen ovenfor, som er mindre sikre end de kunne være.

De største danske banker - herunder Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord - sender så mange penge retur til aktionærerne, at de glemmer at polstre sig til kommende kriser, har advarslen flere gange lydt fra Nationalbanken og Finanstilsynet.

Østjydsk Bank: Vi har ryddet op
Østjydsk Bank skriver på sin hjemmeside, at banken er sund:

- Vi har de seneste år haft underskud på grund af meget store nedskrivninger. I 2016 har vi brudt denne udvikling med et positivt resultat, hvilket bekræfter, at vi er ved at være igennem den store oprydning i bankens kreditter, siger bankens direktør Max Hovedskov på hjemmesiden.

Han tilføjer:

- Vi forventer i 2017 et resultat før kursreguleringer og nedskrivninger i niveauet 55 - 65 mio. kr. og jeg anser det for realistisk, at vi inden udgangen af 2017 igen overholder alle krav til bankens kapital”

Han fortsætter:

- Vi har brugt mange ressourcer på at arbejde med de svagere kundeforhold, og dette arbejde begynder nu at bære frugt, samtidig med at vore kunder også mærker en fremgang i den økonomiske udvikling.

Banken skriver, at dens likviditet er tilfredsstillende.

Salling Bank: Vi opfylder alle krav

- Vi har sat den ene indtjeningsrekord efter den anden de senere år, vi har en stribe pletfrie tilsynsrapporter, og jeg har lidt svært ved at kommentere en professors alternative måde at opgøre soliditet på. Og i øvrigt opfylder vi alle nøgletalskrav, som de er opstillet fra Finanstilsynet, komfortabelt, siger Peter Vinther Christensen, adm. direktør i Salling Bank, til Berlingske.

145 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere