Årets Mobil 2014 - vinderen er ...

Danskerne har udråbt Årets Mobil 2014

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Hele 40 nominerede telefoner var med, og selv om opløbet var tæt, blev det Apples seneste skud på stammen, iPhone 6, der i afstemningen Årets Mobil 2014 trak det længste strå.

Og det er i øvrigt første gang, at Apple vinder prisen Årets Mobil.

Stemmerne fordelte sig med godt 12,3 procent på iPhone 6, mens 11,6 procent havde stemt på Sony Xperia Z3.

Læs også: Det evige liv - på anden klasse

Lillebroderen til Z3, Sony Xperia Z3 Compact, kom på en tredjeplads med 11,5 procent.

– Apple har været på toppen af alle salgs-hitlister det seneste år. Derfor er det ikke overraskende, at sejren denne gang går til amerikanerne, og vi må endnu engang konstatere, at danskerne elsker deres iPhone.

Læs også: Apple patenterer den digitale kuglepen

–  Jeg er dog overrasket over Sonys evne til at overhale Samsung i afstemningen – og i det hele taget er Samsungs beskedne position bekymrende. Særligt, fordi de i 2013 lå nummer to med Galaxy S4, lyder det fra mobilekspert John G. Pedersen fra MereMobil.dk, der har stået bag afstemningen.

Afstemning er udført via MereMobil.dk, Facebook, Twitter, LinkedIn og Google+ fra 23. december til 31. december 2014, og der blev afgivet i alt 1051 stemmer.

Ikke langt fra top til flop
Konkurrencen i mobilbranchen er ekstremt hård, og en producent er aldrig bedre end sit seneste produkt.

Og afstemningen om Årets Mobil viser med alt tydelighed, at der ikke er langt fra hit til fiasko.

Se også: Tech i 2015: Kina-telefoner, valgkamp og social detox

HTC vandt i 2009, 2010 og 2013, mens Samsung tog sejren i 2011 og 2012. I dag er hverken Samsung eller HTC på top fem-listen, og Sony placerer sig i top tre med hele to produkter.

– Sony er en overraskelse. De lever en på mange måder lidt anonym tilværelse, men køberne holder af produkterne, fordi de holder, hvad der loves. Desuden er Xperia Z-telefonerne gradvist blevet bedre fra generation til generation, og her køber man ikke katten i sækken, vurderer John G. Pedersen.

iPhone 6 har trods sejren ikke fået lutter god omtale siden lanceringen. I september kom det frem, hvor let vidunderet bøjer i eksempelvis lommen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere