Agent 007: Her er Bonds fem sejeste gadgets

I anledningen af den forestående Spectre-premiere har vi taget et kig på de bedste 007-gadgets gennem tiden

I 'Thunderball' fra 1965 flygter Bond med en jetpack på ryggen - det bliver ikke meget sejere end det. (Foto: All Over Press/The Hollywood Archive/insight media)
I 'Thunderball' fra 1965 flygter Bond med en jetpack på ryggen - det bliver ikke meget sejere end det. (Foto: All Over Press/The Hollywood Archive/insight media)

Den nye 007-film, Spectre, har premiere på fredag. Og som altid, når 'Bond, James Bond' står klar til at folde sig ud på det store lærred, hersker der spænding omkring, hvad Q har fundet på denne gang – hvilke gadgets har James fået med i rygsækken, på håndleddet, i mobilen eller i bilen?

Dét kan kun fredagen afsløre.

Mens vi venter, kan vi til gengæld se nærmere på, hvilke cool gadgets den britiske MI6-agent tidligere har haft.

Biler - 28. okt. 2015 - kl. 10:06 Helt skævt: Her er de værste biler Bond har kørt

Her er de fem, som har fået en plads på vores favoritliste. Du er selvfølgelig velkommen til at være uenig – det er ikke nemt at vælge fem ud blandt Q's mange genialiteter.

Bell Jetpack

Hvem vil ikke hellere have en jetpack på ryggen end en helt almindelig rygsæk? (Foto: All Over Press/The Hollywood Archive/insight media)
Hvem vil ikke hellere have en jetpack på ryggen end en helt almindelig rygsæk? (Foto: All Over Press/The Hollywood Archive/insight media)

I den fjerde Bond-film i rækken, 'Thunderball' fra 1965 med Sean Connery i hovedrollen, flygter James fra et palæ efter en slåskamp.

Ved et lykketræf af dimensioner står Bell Jetpacken klar på taget af bygningen til agentens flugt. Hvordan den er endt der, vides ikke. Og det er i virkeligheden også ligegyldigt i denne sammenhæng. Det er en jetpack. Det er sejt. Slut.

Ubåds-Lotus Esprit

I filmen The Spy Who Loved Me kørte Roger Moore en Lotus Esprit i havet. Sekunder senere var den forvandlet til denne undervandsbåd. (Foto: All Over Press/RM Auctions/Splash News)
I filmen The Spy Who Loved Me kørte Roger Moore en Lotus Esprit i havet. Sekunder senere var den forvandlet til denne undervandsbåd. (Foto: All Over Press/RM Auctions/Splash News)

I 'The Spy Who Loved Me' fra 1977 kører James Bond, spillet af Roger Moore, sin Lotus Esprit i havet. Men det betyder heldigvis intet. Ved et par tryk på nogle knapper forvandler heltens bil sig nemlig til en fuldt funktionel undervandsbåd.

Hvem vil ikke gerne have sådan en stående i garagen?

Tandpasta-sprængstoffer

I filmen 'License to Kill' benytter Bond en specialfremstillet pakke cigaretter og en tube tandpasta til at sprænge sig vej ud af en bygning. (Foto: All Over Press/SNAP/REX)
I filmen 'License to Kill' benytter Bond en specialfremstillet pakke cigaretter og en tube tandpasta til at sprænge sig vej ud af en bygning. (Foto: All Over Press/SNAP/REX)

Okay, nu har vi jetpacken, så vi kan flygte ad luftvejen. Vi har undervandsbilen, så vi kan slippe væk ad vandvejen. Men hvad gør vi, hvis vi er spærret inde? Vi bruger da vores plastiske sprængstoffer forklædt som tandpasta og eksploderer os vej ud.

I 'Licence to Kill' fra 1989 bruger James Bond, spillet af Timothy Dalton, sin Dentonite tandpasta (og en cigaret-pakke-detonator og cigaret-lunte) til at sprænge sig ud gennem det skudsikre vindue i Franz Sanchez' kontor.

Omega Seamaster Professional Watch

Er du ikke-ryger – og ville en cigaret-pakke-detonator i din lomme derfor give anledning til for mange spørgsmål –  har du brug for en alternativ måde at slippe ud på, hvis du bliver spærret inde.

Her havde James, denne gang spillet af Pierce Brosnan, i 'GoldenEye' fra 1995 svaret på sit håndled. Her sad nemlig Omega Seamaster Professional –  med indbygget laserskærer og detonator.

Se også: Test: Chromecast Audio gør dit anlæg og gamle højttalere trådløse

Ved hjælp af urets laserstråle skærer James sig ud af en togvogn, hvor han og Bond-pigen Natalya Simonova (Izabella Scorupco) er spærret inde.

'GoldenEye' var den første film, hvor 007-agenten bar et Omega-ur – det har han gjort i alle film siden.

Usynlighedskappe til bilen

Den Q-modificerede Aston Martin Vanquish fra 'Die Another Day' kunne bl.a. gøre sig usynlig. (Foto: All Over Press/MGM/Courtesy Everett Collection)
Den Q-modificerede Aston Martin Vanquish fra 'Die Another Day' kunne bl.a. gøre sig usynlig. (Foto: All Over Press/MGM/Courtesy Everett Collection)

James Bond har aldrig været specielt svær at få øje på – alene i vores korte favorit-gennemgang har han fløjet, kørt, sejlet og sprængt sig ud af klemte situationer.

Men hvad hvis nu han rent faktisk stod i en situation, hvor han helst ville være lidt mere diskret? Det gjorde agenten i 2002 i 'Die Another Day'.

Se også: Ny Apple opfindelse: Er det slut med knuste skærme?

Heldigvis havde han sin Aston Martin V12 Vanquish klar til udfordringen. Ved hjælp af små kameraer og skærme filmede og viste bilen, hvad der var på den anden siden, hvilket fik den til at falde i et med omgivelser og dermed fremstå usynlig – en form for usynlighedskappe til bilen. Sådan en står på vores ønskeliste.

3 kommentarer
Vis kommentarer