Aldrig før har så mange skiftet til iPhone

Business is good – Tim Cook og co. kan prale med, at der aldrig nogensinde har været så mange, som har skiftet Android-telefonen ud med en iPhone

En sammenligning af iPhone 6, iPhone 6 Plus og iPhone 5s – 6'erens markante større skærm har vist sig at være et hit blandt forbrugerne. (Foto: Flickr/Karlis Dambrans)
En sammenligning af iPhone 6, iPhone 6 Plus og iPhone 5s – 6'erens markante større skærm har vist sig at være et hit blandt forbrugerne. (Foto: Flickr/Karlis Dambrans)

Apple-toget buldrer frem og synes ikke at have nogen endestation – i hvert fald ikke hvis man kigger på salget af iPhones, der igen i år er skyhøjt.

De sidste tre måneder viser et salg på næsten 61,2 millioner iPhones. Det tal er over dobbelt så højt, hvis man ser på salget over seks måneder, nemlig mere end 135 millioner af iPhones.

Det kommer formentlig ikke bag på Apple, der vel efterhånden er vant til at bade i succes.

Til gengæld gnider Apple-magerne sig nok i hænderne efter at Tim Cook kunne fortælle, at flere end nogensinde før har valgt at skifte deres Android-telefoner ud med en iPhone.

– Det sidste kvartal har vi set en højere andel af brugere skifte til iPhone, end vi nogensinde har oplevet i vores historie, fortæller Tim Cook i en pressemeddelelse.

Kineserne er vilde med iPhone 6
Apple-bossen fortæller samtidig, at han er 'meget begejstret' over det flotte tal. Han håber, at Apple kan blive ved med at invitere flere Android-brugere over i iPhone-lejren.

Det er især de nye iPhone 6 og iPhone 6 Plus-modeller, der menes at være årsag til den stigende tilstrømning af tidligere Android-kunder.

Skærmen er betydelig større på de nye iPhones og det har – sammen med andre forbedringer –  formentlig vakt røre i især det asiatiske marked, der ellers har været domineret af Android-telefoner.

Spørgsmålet er så om Apple kan bevare den høje tilstrømning af Android kunder i næste kvartal, når konkurrenterne Samsung Galaxy S6 og HTC One M9 rammer markedet.

80 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere