Apple installerer permanent reklame for Apple Watch på din telefon

Hvis du opdaterer til IOS 8.2, får du en reklame med – og den kan ikke fjernes

Apple Watch applikationen i IOS 8.2 opdateringen kan ikke fjernes.
Apple Watch applikationen i IOS 8.2 opdateringen kan ikke fjernes.

Da iPhone 6 og 6 plus udkom i september sidste år fulgte U2 albummet 'Songs of Innocence' med på telefonen.

Se også: U2 lancerer nyt album med Apple

Albummet kunne umiddelbart ikke fjernes fra telefonen, hvilket skabte en del røre blandt Apples kunder – flere gjorde det klart, at de selv ville være herre over, hvad deres musikbibliotek indeholdt og ikke indeholdt. Nettet strømmede derfor over med guides, der forklarede, hvordan man fjernede albummet fra telefonen.

Se også: Guide: Fjern U2 fra din Iphone

Nu har Apple vovet sig ud i noget, som potentielt kan skabe samme irritation hos Apple-brugere. I den nye IOS 8.2 opdatering medfølger nemlig en reklame, som ikke kan fjernes, og som ikke kan bruges – med mindre du altså investerer i et Apple Watch.

Du kan selvfølgelig flytte Apple Watch applikationen fra din hjemmeskærm – måske til en hengemt mappe med alle de app's du aldrig bruger.
Du kan selvfølgelig flytte Apple Watch applikationen fra din hjemmeskærm – måske til en hengemt mappe med alle de app's du aldrig bruger.
 

Se også: Danmark må vente med Apple Watch

Indtil videre kan Apple Watch app'en ikke bruges – promoveringsvideoer for det længeventede ur er det eneste, der er i den. Måske vil den byde på mere, når Apple Watch rammer markedet d. 24. april. Ind til da må du acceptere den som en ekstra i bunken af app's, som Apple ikke lader dig fjerne – f.eks. Kalender, Ur, Vejret, Passbook, Kort, iTunes Store, App Store og Noter. Eller du kan lade være med at opdatere til IOS 8.2.

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere