Problemer med 4G: Sms'er går tabt

Et netværksproblem gør, at mobilbrugere, der har opdateret til det nye 4G/LTE-netværk mister en masse sms'er

Har du et LTE-logo på din telefon, og er du på 3's netværk, kan du opleve problemer med at modtage sms'er (Foto: ekstrabladet.dk)
Har du et LTE-logo på din telefon, og er du på 3's netværk, kan du opleve problemer med at modtage sms'er (Foto: ekstrabladet.dk)

Det længe ventede og langt hurtigere mobile 4G-netværk blev forleden tilgængeligt for mange brugere af smartphones og tablets.

Men allerede nu er der knas med netværket, som betyder, at mange sms'er går tabt. Det oplyser mobilselskabet 3 til ekstrabladet.dk.

Se også: Nu virker iPhone 5 med LTE i Danmark

3 ud af 10 går tabt
- Det er rigtigt, at en meget lille del af vores kunder, som benytter sig af en smartphone på vort 4G/LTE-netværk, oplever en forsinkelse, når de sender en sms. Og det er vigtigt for mig at understrege, at det kun berører kunder, der benytter 4G/LTE-netværket, siger kommunikationskonsulent hos 3 Hanne Damgaard til ekstrabladet.dk.

Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger er det omkring tre ud af 10 sms'er der går tabt. Men ifølge websiden ComOn er det hele otte ud af 20 beskeder, der ikke kommer frem, når en besked blev sendt fra en 3G til en 4G-telefon.

Se også: Så er HTC klar med LTE

Den nye opdatering til iOS, der blandt andet betød, at iPhone og iPad nu ville kunne udnytte det langt hurtigere mobile netværk, 4G/LTE, er i første omgang tilgængeligt for kunder hos 3 og Telia. Der er dog indtil videre ikke registreret problemer hos Telia.

Uvis årsag
Hos 3 er man nu ved at undersøge, hvorfra problemet stammer.

- I nat har vi fundet ud af hvor i systemet, problemet opstår og er ved at identificere årsagen, så vi kan løse problemet. Først når vi har den reelle årsag, kan vi skabe en løsning, som vi kan iværksætte. Det skal dog siges, at den slags oftest løses om natten, når der er mindst mulig trafik, uddyber Hanne Damgaard.

Hun tilføjer, at problemet intet har at gøre med det nye iOS 6.1, da andre mobiler end iPhones er berørte af sms-forsinkelserne.

Se også: Ny Apple-skandale: Ingen 4G i iPhone 5 før til november Læs også: Ny Apple-skandale: Ingen 4G i iPhone 5 før til november

Har du oplevet nogle problemer, så hører vi gerne fra dig. Send en email til 1224@eb.dk eller en sms til 1224. Det koster almindelig sms-takst.

0 kommentarer
Vis kommentarer