Sportsnørder sætter Twitter-rekord

Sportfans har haft travlt ved tasterne den seneste tid. For hjemmesiden Twitter sætter rekord. Blandt andet på grund af VM

Her er det japanske fans der sender Twitter-beskeder efter kampen mod Cameroun. (Foto: AP)
Her er det japanske fans der sender Twitter-beskeder efter kampen mod Cameroun. (Foto: AP)

Der bliver sagt og skrevet meget om VM. Og det er ikke kun os journalister, der lider af ord-diarre.

Både danske og udenlandske sportsfans går i stigende grad på nettet for selv at skrive store og små beskeder om sport som fx VM i Sydafrika.

Det kan hjemmesiden Twitter i den grad mærke. På hjemmesiden kan man skrive små beskeder på 140 tegn og læse andres beskeder. Ligesom Facebook.

Men til forskel fra Facebook er Twitter i udgangspunktet åbent. Det vil sige, at alle kan læse, hvad du og jeg skriver.

Tusindvis af beskeder
Og under VM har teknikken bag hjemmesiden haft travlt. For under tre VM-mål brød Twitter rekorden for antallet af beskeder, der bliver sendt i sekundet. Omkring 2.940 Twitter-beskeder, der også kaldes tweets, blev sendt hvert sekund.

New York Times skriver dog, at VM-rekorden hurtigt blev slået. Denne gang da Lakers vandt playoffs i NBA. Umiddelbart efter sejren blev der sendt 3.085 beskeder i sekundet.

Hvis du vil følge VM på Twitter, kan du følge nøgleordet #vmdk. Det skriver mange Twitter-brugere, når de sender en besked på dansk om VM i Sydafrika.

Se danske Twitter-beskeder om VM her:

<script type="text/javascript"> new TWTR.Widget({ version: 2, type: 'search', search: '#vmdk', interval: 6000, title: '', subject: 'Twitter om VM (på dansk)', width: 600, height: 300, theme: { shell: { background: '#a11b1b', color: '#ffffff' }, tweets: { background: '#ffffff', color: '#444444', links: '#a11b1b' } }, features: { scrollbar: true, loop: true, live: true, hashtags: true, timestamp: true, avatars: true, toptweets: true, behavior: 'default' } }).render().start();

0 kommentarer
Vis kommentarer