Er iPhone god nok til eliten?

Apples iPhone lanceres i morgen i Sydkorea. Spørgsmålet er, om den er god nok til landets sofistikerede mobilbrugere

En sofistikeret sydkoreansk mobilbruger bag en plakat for den nye iPhone 3G i Seoul. (Foto: AP/Ahn Young-Joon)
En sofistikeret sydkoreansk mobilbruger bag en plakat for den nye iPhone 3G i Seoul. (Foto: AP/Ahn Young-Joon)

En sofistikeret sydkoreansk mobilbruger passerer en plakat for den nye iPhone 3G i Seoul. (Foto: AP/Ahn Young-Joon)

Det siges, at de mest sofistikerede mobilbrugere findes blandt befolkningen i Sydkorea. Og fra i morgen kan landets 50 millioner indbyggere også vælge Apples iPhone 3G, når de skal have fornyet deres smartphone.

Et marked, der i Sydkorea tæller 400.000 brugere og som de lokale mobilproducenter Samsung og LG (verdens anden- og tredjestørste mobilproducenter efter finske Nokia) sidder tungt på med en markedsandel på over 80 procent.

Men selv om Apples lancering af iPhone har skabt en del postyr med 53.000 forudbestillinger, så spås telefonen at få sine problemer med at slå igennem.

Ingen lokal tv
Og telefonens største knast er utvivlsomt, at den ikke giver sydkoreanerne mulighed for at se direkte lokalt tv. Et stort hit i landet, som konkurrenterne tilbyder.

- Det bliver et meget svagt punkt for iPhone på det koreanske marked, siger mobil-analytiker ved Shinhan Investment Corp.J. D. Ha til nyhedsbureauet AP.

Hr. Ha forventer dog stadig, at Apple vil tage en større bid af Samsung og LG markedsandele. Og Samsung har svaret igen med at sætte prisen ned for sin Omnia II smartphone.

Fut i fejemøget
Og selv om Apple måske ikke erobrer hele markedet fra dag et, er der ingen tvivl om, at firmaets tilstedeværelse vil sætte ekstra fut i et af verdens mest førende mobilmarkeder.

- Det her er fantastisk. Lanceringen af iPhone vil helt sikkert øge konkurrencen for lokale virksomheder som Samsung og LG, vurderer en lokal analytiker.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere